• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

Om at

14/12/2010 16 Comments

være en dårlig mor..
Tør jeg virkelig kalde mig selv det? Og så i sådan et forum.. Men lige præcis fordi denne blog ikke skal være et glansbillede (for glansbilleder har kun glansen udenpå) tør jeg godt!

Tilbage til at være en dårlig mor. For mange måneder siden bestilte vi en kærestetur til Gøteborg i en weekend i december. Noget som vi havde glædet os til i månedsvis. Vi skal rejse tidlig lørdag morgen og kommer hjem søndag aften. Selma er meget nem at få passet, og jeg har faktisk slet ikke haft det dårligt over at efterlade hende hjemme i to døgn.

Men så skal det jo senere vise sig, at hun bliver syg om fredagen. Igen.. Og hvad gør man så? Skal man blive hjemme og passe sit barn eller skal man sætte sine egne behov over hendes.

Jeg kan love jer for, at det var den værste beslutning, jeg har taget som mor. Da hun legede rundt fredag aften og var glad og tilpas, tog vi det som et godt tegn og tog afsted. Men det var ikke uden tårer – mange tårer. Og selv under turen var vi stadig usikre på om vi havde truffet det rigtige valg. Tænk at sætte sine egne behov højere! Jeg er (næsten) helt flov over at “sige det højt”.. Lige pt tror jeg ikke der bliver nogen 2-dages-kærestetur næste jul – vi nøjes vist med en eftermiddag eller måske endda en aften:-)
Selma har haft det godt, og vi har haft dårlig samvittighed. Og samtidig også hygget os. Vores hybris blev så til gengæld, at jeg måtte døje med noget maveinfluenza – det tog så også lige toppen af hyggen.

Ih hvor vi glæder os til at få ferie fredag – så er vi forhåbentlig alle friske, og vi kan måske endda nå at pynte op til jul – for så langt er vi ikke nået endnu! og måske.. hold fast – måske kan der endda findes lidt tid til at være kreativ – åh december..

PS: Jeg tror stadig hun elsker os!

Relateret

Filed Under: diverse

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comments

  1. Maria says

    14/12/2010 at 9:56 pm

    Måske skal man sommetider vende den om: Er man en dårlig mor og far, hvis man sommetider gør det der giver allermest overskud i parforholder og endnu mere i forhold til ens børn?

    PS: Jeg lider også af dårlig samvittighed når vi tager afsted fra (raske) børn 🙂 Men vender hjem som en overskudsmor/kæreste og det er jo i virkeligheden en god ting, ik 🙂

    Svar
  2. Mette says

    14/12/2010 at 10:04 pm

    Åhr Christina, dine behov er også Selmas behov. En mor som ikke plejer sine egne behov er ikke en god mor og slet ikke et godt forbillede. Jeg er sikker på, at Selma har været i gode, kærlige hænder mens I har ladet op til julen.
    Og ps. herhjemme er julepynten også meget spartansk i år. De ambitiøse kalenderoverrakelser er blevet til pakker i sokken (skøjten :)Og Nissen er stresset og glemte alt om sokken BÅDE idag og i søndags! Nå ja, og ikke én julegave er købt, -shit! Vi glæder os også til jule-ferie, men må vente helt til den 24. Pyh!
    Håber at I alle er ved at være frise igen.

    Svar
  3. Line says

    14/12/2010 at 10:05 pm

    Åh Gru…. jeg har selv lavet den samme engang og man får så ondt i maven af det. Men jeg er enig med Maria, lidt alene-tid gør en til lidt mere overskudsmor.

    Svar
  4. Fru Thornholm says

    14/12/2010 at 10:07 pm

    Jeg vil give de andre ret 🙂

    Men samtidig tilstå, at jeg endnu ikke har formået at tage mig sammen og sætte vores behov frem for Alma’s. Det kunne måske være tiltrængt for os alle ind imellem.. Så et nytårfortsæt må være: At tage på overnatning med manden min. Uden Alma…
    Kh Stine 🙂

    Svar
  5. Julia Hausfrau says

    14/12/2010 at 10:57 pm

    Ved du hvad? Det er bare slet ikke at betegne som en dårlig mor, at man nogle gange sætter sig selv først. Det bliver man skisme nødt til, for at kunne holde til at være en god mor resten af tiden. Og nøj, hvor er hun i øvrigt lækker. Og det er du også, men dit profilbillede må da være lidt gammelt, hva? Ellers vokser dit hår da vist frygteligt hurtigt 😉

    Svar
  6. Christina says

    14/12/2010 at 11:03 pm

    Hej Maria – Du har ret.. Det er sat på spidsen af mig. Men puh det var sådan mavefornemmelsen havde det. Men det er netop den oprindelige undskyldning for at tage væk – vi kommer “rigere” tilbage.

    hej Mette – Hun har helt sikkert været i gode hænder. Så gode, at hun slet ikke ville med hjem igen.
    Sjovt at du skriver at “nissen” er stresset – betyder det mons tro Nis eller NIssen?

    Hej Line – dejligt at høre at vi ikke er alene:-)

    Hej Stine – det kan kun anbefales at tage afsted. Det der gjorde ondt denne her gang var at vi var i et helt andet land – sæt nu sygdommen udviklede sig.. Men se at komme afsted med dig! Bare en eftermiddag/aften ude fylder depoterne helt op..

    Hej Julia – hehe.. Mit hår er stadig kort – det er et billede fra starten af sommeren. Men kender du ikke det med, at man som korthåret gerne vil være langhåret. Og som langhåret gerne vil være korthåret:-)

    Svar
  7. PUK says

    14/12/2010 at 11:03 pm

    Nej Christina, det er da ikke en dårlig mor, der lader sit syge barn blive passet af en anden. Det mener jeg virkelig. Du og manden har da brug for tid sammen. Tro mig, hvis årene går, og man glemmer kærligheden til kæresten i det hellige moderskabs navn, så bliver der virkelig problemer!
    Håber I nød det lidt alligevel. Og selvfølgelig skal I da af sted igen næste år:)
    Kh Puk

    Svar
  8. Christina says

    14/12/2010 at 11:05 pm

    Og hej Puk:-) – nej jeg er ikke en dårlig mor.. punktum:-)
    Selvfølgelig bliver der masser af kærestetid fremover også – det har jeg bare behov for! Men jeg håber ikke hun bliver syg samtidig med at vi er udenlands igen:-)

    Svar
  9. Rikke says

    15/12/2010 at 7:45 am

    Jeg er helt enig med alle de andre! Og faktisk kunne jeg lære lidt af det, det er virkelig for lidt kærestetid vi tager os her hjemme!
    Jeg har en god evne til at føle mig ganske uundværlig når det kommer til Frida, men det er jeg jo slet ikke!
    Så jeg har sådan set stor respekt for, at vi tog afsted alligevel!
    Kh

    Svar
  10. Trine - En Søhest says

    15/12/2010 at 7:54 am

    Nemlig nej, du er en rigtig god og omsorgsfuld mor, som tænker på sit barn, og vil hende det bedste. Hvis du var fuldstændig ligeglad, så kan man tale om en dårlig mor. Men der kommer du vist ikke hen foreløbigt 🙂
    Vores datter har det også med at blive syg næsten hver gang, vi skal noget kæreste-noget sammen. Det er virkelig frustrerende, og man efterlades i et ubehageligt dilemma. Gør børn egentlig sådan noget med vilje? 😉
    Håber I er ved at være friske igen og klar til juleferien.
    KH Trine

    Svar
  11. Michelle says

    15/12/2010 at 9:30 am

    Alene-tid eller mor-far-tid gør absolut ingen til dårlige forældre, du er sikkert vendt hjem med fornyet energi i posen. Selv må jeg indrømme, at jeg desværre ikke selv er så god til at prioritere alene-tid/mor-far-tid.

    Svar
  12. Naja Luise says

    15/12/2010 at 12:18 pm

    Jeg kan kun være enig i alle de kommentarer der prøver at overbevise om at du har valgt rigtigt! Det er let for den dårlige samvittighed at give Nemesis skylden for maveinfluenza, men mon ikke den var kommet alligevel…

    Jeg har det ligesom dig… Det tror jeg vi er mange der har… ikke kun når det gælder at få passet barn, for at lave noget hyggeligt med sin kæreste!
    Men generelt. Jeg kunne i hvert fald godt bruge 30 timer mere i døgnet, bare liiige til at være den mor, kvinde, ven, veninde, søster og datte jeg synes jeg burde….
    Håber det er ok jeg lige linker… Ellers bliver min kommentar aaaalt for lang!
    Smadder sødt billede i øvrigt! Og selvfølgelig elsker hun JER!

    http://flyverhelt.blogspot.com/2010/09/manedens-kvinde.html

    Svar
  13. Maiken says

    15/12/2010 at 2:03 pm

    Åh, herregud. Jeg tror der skal en hel del mere til at kandidere til titlen som dårlig mor. At lade batterierne op og pleje parforholdet er en nødvendighed, som jo også kommer Selma til gode.

    I virkeligheden tror jeg bare vi har for store ambitioner om alt det vi bør og gerne vil… Og når det gælder julen så tror jeg det kulminerer for de fleste af os?

    I øvrigt sendte vi selv Ingrid afsted i mandags tvivlende på om hun var syg eller ej, hvilket efterfølgende viste sig hun var. Så nu er hun på 2. dagen hjemme. Se dét giver altså også dårlig samvittighed – og jeg tror vi allesammen har et snert af det i ny og næ!

    God bedring!

    Svar
  14. Anonymous says

    15/12/2010 at 5:40 pm

    Gud, jeg forstaar slet ikke hvor den daarlige mor kommer ind her. Hun havde det jo godt! (selvom hun var syg).
    Hilsen Johanne

    Svar
  15. by myr says

    16/12/2010 at 10:10 am

    Dit indlæg gik lige i mit hjerte…for jeg har selv stået i den situation! Dog ikke hvor Oscar var syg, men hvor Kim og jeg havde planlagt en kærestetur til London. Jeg følte mig helt syg af dårlig samvittighed over at rejse fra ham…men vi havde den mest fantastiske tur og Oscar hyggede sig gevaldigt hos farmor og farfar og led bestemt ingen nød! Og da vi kom hjem havde vi bare så stort overskud og energi til at være endnu mere for vores dreng…

    Nogle gange handler dét at være gode forældre jo netop om, at man lader sine batterier op og gør noget man selv har lyst til. Det er helt naturligt at man som forældre sætter sine børn i første række, men det betyder jo ikke at man helt skal ignorere sine egne behov.

    Kh. Malene

    Svar
  16. DiSign-Keramik says

    16/12/2010 at 12:11 pm

    Du er helt bestemt ikke nogen dårlig mor.

    Tænk på, som flypersonalet siger, giv dig selv iltmasken på først, for derefter at kunne hjælpe andre.
    Du kan ikke hjælpe andre, hvis du ikke selv har fået ilt.

    Fortolket…., hvis du ikke passer på dig selv og giver dig noget energi, kan du ikke passe på hende og overføre energi til hende.

    Håber du forstår hvad det er jeg prøver at skrive.

    Glædelig jul og godt nytår.

    Kh. Dianna

    Svar

Primary Sidebar

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy
For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski