Ja overskriften er altså rigtig nok. Selvom vi ikke kan skelne en hingst fra en hoppe (sådan da..) var vi fire til landbrugsmesse ved Gl. Estrup i dag. Vi faldt tilfældigvis over det i vores ugeavis, og kunne se, at der var mange ting vores unger ville kunne li’ – dyrskue, klappedyr, trylleshows, masser af traktorer og maskiner, rideture, kornbassin (!), tivoli og meget meget mere. Det var meget større, end vi havde forventet, og vi har virkelig haft en skøn dag derude.
Noget af det første vi blev mødt af, var den kæmpe kæmpe hest på andet billede, der var i konkurrence. Det er e…manme den største hest, jeg nogensinde har set – det er jo en mindre elefant. Den må have kunnet trække nogle maskiner back in the days.
Hjemturen toppede vi med is på ny Lundgaard ismejeri – meget idyllisk og lækkert. De smukke gule marker var virkelig med til at toppe idyllen.
Det ser ud som en super hygsom dag med traktorer, “elefanter”, rapsmarker og is. Skønt!
/tina
Det kan klart anbefales! Vejret er selvfølgelig også med til at toppe det:)
Nogle gange er oplevelser rigtig gode, selvom man ikke havde forventet det. Jeg havde heller ikke gættet at landbrugsmesse ville være sagen. 🙂
Det var kun fordi jeg tilfældigvis fandt en reklame for det i avisen! Ellers ville vi aldrig have opdaget det. Men det var så hyggeligt!
Hold da op en sindssyg hest. Den krop er jo gigantisk i forhold til hovedet. Jeg kom pr automatik til at grine, da jeg så billedet 🙂 Men det lyder i øvrigt som en skøn dag. Det ville mine børn også elske
Den var så gigastor. Jeg kunne slet ikke tage øjnene fra den og fik vist også kommenteret dens størrelse mange gange:)