I weekenden nåede vi bl.a. til Århus for at se Sculptures by the sea. Men vi måtte sande at mange mange mange andre havde valgt samme destination og at klapvogn og sand ikke går hånd i hånd. Så det blev desværre et forholdsvis kort besøg der. Men så hyggede vi os til gengæld i mindeparken og resten af Århus.
Vi har også spist burgere, plukket blomster, haft hyggelige besøg, købt stof (og syet lidt) og meget mere.
Den stribede strik har jeg omtalt før – fint projekt til rester i og med, at jeg kun har brugt 50 g ialt. Se mere om den her.
Skønne billeder – og er det Centilong jakken jeg aner…? Hvor er den fin!
Ja det er så.. Den syede jeg i starten af foråret og vi er meget glade for den. Lur mig, om det ikke bliver samme model næste år:)
Nej hvor er strikken blevet fin!
Ja det synes jeg egentlig også.. Jeg er lidt spændt på om jeg kommer til at bruge en bluse, som skal over hovedet, men mønsteret skulle prøves af
(ja måske får vi os en dreng…)
Dejlige billeder 🙂 Det lyder til at have været en skøn weekend 🙂
Vi stornyder weekenderne for tiden. Vi kommer tit til at fylde for meget på dem, men det er vi blevet meget bedre til på det sidst ikke at gøre! Og når solen så skinner samtidigt, kan det kun blive godt.
Jeres weekend ser nu altså også rigtig hyggelig ud. Det er en rigtig fin farvekombination du har valgt til den lille bluse. Det bliver spændende at se om det bliver en lillesøster, eller en babydreng med hang til lyserødt der kommer ud. 😉
Selmas jakke er altså så fin, men det har jeg jo vist sagt gentagne gange. Jakken til Ingrid er udklippet og limet sammen, så jeg skal bare i gang med at sy den sammen, men der kom lige en Marapytta jakke og en vingekjole på tværs… 😉
Jeg er meget til fersken-gul-rosa-kombi’en lige pt:).. Jeg har en veninde som venter sig en pige, så der er en arvtager, såfremt vi får os en dreng:)
Du skal da til at ha’ den syet op, hvis hun skal nå at kunne passe den:)
Hvor er det rosa-stribede stof fra?
Det er egentlig lys orange det stribede og købt hos skumhuset i Århus. Jeg tror jeg gav 68,- meteren, og jeg tror faktisk også de sender afsted?!
Dejligt at høre at I havde en god dag til Århus;) Kh K