Sikke dejligt vejr der har været i weekenden. Med en baby på 14 dage når man lissom’ bare ikke rigtig at være til stede i det, men i mine forældres have i dag, fik jeg skudt lidt.
Kusinerne havde været på loftet og fundet kjoler fra min og min søsters barndom. De havde dem på hele dagen og legede tilmed udenfor – utroligt at de stadig var helt hvide til aften. Min mor har syet dem til en bryllupsfest for 27 år siden.
Bertram har derimod gået rundt med hørebøffer og “sikkerhedsbriller” det meste af eftermiddagen. Det er godt med en fætter, der er et par år ældre og har spændende legesager. Hans bukser er chrisbukser, som jeg har stemplet sorte prikker på. Anne har engang foreslået på sin blog, at man bruger en øreprop til at stemple med, og dette råd fulgte jeg.
Hvor er Bertram sej! Og forsinket tillykke med ham 🙂