Jeg har et utal af links til folderier på pinterest. Nu skulle det være, at jeg gjorde et indhug i dem.
Den 12-takkede stjerne er ny i mit repertoire. Den er forholdsvis nem, men i og med at der er tolv takker tager den lige lidt tid at folde.
Den fem-takkede er super-nem – og måske lidt kedelig.
Kransene har jeg lavet før og der hænger adskillige på vores juletræ. Der var et år, hvor jeg lavede så mange, at jeg sendte nogle af dem med i julekortene. De er hurtige og nemme at folde.
Tidligere har jeg også lavet en otte-takket stjerne, ninjastjernen og omegastjernen.
Hvor er det fint Christina.
Hvilken slags papir kan du anbefale?
Kh Heidi
Til den store stjerne vil jeg foreslå en mellemkraftig papir. Hvis den er for tynd, tror jeg spidserne vil “knække” når den hviler på dem og den kræver samtidig også at det er lidt fast.
Det er virkelig smukke folderier, Christina. Papirkombinationen synes jeg er særlig fin. Hvor har du det smukke papir fra?
Jeg kan sagtens huske nogle af dine folderier fra de tidligere år. Det er bare længe siden jeg selv har været i gang med at folde, men jeg får helt lyst igen. 🙂
Tak Maiken. Papiret er fra den lokale plus office.
Gang igen med dig – der er noget beroligende ved det, og så er man hurtigt ved sit resultat.
De er virkelig fine og meget lidt julede! Ligesom jeg kan lide det 🙂 jeg har også bestemt at dette skal være ugen hvor jeg får foldet nogle af alle de ting jeg gerne vil prøve af! Er det sorte papir noget du selv har lavet eller hvor er det købt? Synes det er vildt flot og det minder ret meget om en overskyet nattehimmel hvor månen titter lidt frem. Klem Pernille
Tak – jeg er vist også mest til ting og farver der ikke skriver “JUL” til himlen..
Det marmorerede papir har jeg købt i en lokal “plus office”. Det er lidt kitchy hvis man bruger det for sig selv synes jeg, men i sammenhæng med disse synes jeg også det fungerer rigtig godt.
De er godt nok smukke, flot farvevalg.