Jeg har deadline – eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. I overmorgen kommer min mand hjem efter en uge i alperne, og jeg vil så gerne have hans trøje færdig, til han kommer hjem. Jeg er halvvejs med første ærme, så jeg skal have lidt fart på i min aftenstrikketid, men med lidt god vilje kan det lade sig gøre.
Det er modellen Alfred jeg har strikket, og jeg har strikket i garnudsalgs blackhill Chunky. Jeg forventer at bruge 500 g. Thea har gang i samme projekt, men har, ligesom jeg, været nervøs ved, om man kom til at lade projektet få orlov, mens man gik igang med noget andet, så vi har en lille godmodig strikkedyst igang. Og vi er vist godt på vej begge to.
Huen fik han i julegave – strikket lige for næsen af ham, men alligevel en overraskelse. Jeg har strikket efter det her mønster, men lavet det knap så slasket – jeg har skrevet på Ravelry, hvilke ændringer jeg har lavet. Den er strikket i peruvian – jeg har ikke vejet den, men vil tro den vejer omkring 150 g. Normalt er han aldrig på hverken blog eller instagram. Men han er ikke hjemme nu, så jeg kan ikke spørge om lov;).
Når Alfred er strikket færdig skal jeg igang med en høstjakke og et andet projekt fra Pickles, jeg venter på garn til – det bliver godt tror jeg!
Hvor er den fin, Din mand er heldig,! Jeg strikker aldrig til kæresten- det bliver enten til Kröten eller til mig selv…
Glæder mig til at se høstjakken- den er så flot. Har selv tænkt på at komme i gang med den, men har -som altid- tusind projekter i køen…
Jeg strikker ellers heller aldrig til min mand. Eller mig selv. Men nu skal der altså noget voksenstrik på banen.
Høstjakken glæder jeg mig SÅ meget til. Forestiller mig at have adskillige i både kort og lang.
Sikke en smuk sweater! Er helt tosset med strukturen!
Ville virkelig ønske, at jeg havde disciplin til at færdiggøre sådan et projekt, men det tyder de 8 halvfærdige strikketøj jeg har liggende spredt ud over lejligheden bare ikke rigtigt på… Sejt af dig!
Kram Anne/mannemor.blogspot.dk
Ja det er et rigtig godt og enkelt mønster.
Jeg vil sige at min disciplin virkelig har udviklet sig gennem årene. I guder hvor har jeg også haft mange ufærdige projekter liggende. Lige nu er jeg blevet god til at have et eller to stk i gang af gangen. Men der er mange oppe i hovedet:)
Jeg endte med at måtte pille min aflukning op i går og så lave en ribkant i stedet – ellers kom den til at side alt for løst på mind.. men jeg er liiiiige bag dihg 😛
Åh åh… Jeg håber ikke jeg skal pille op. Men jeg har besluttet mig for at ærmerne ikke skal afsluttes helt – må hellere måle på ham inden jeg lukker af:)
Glæder mig virkelig til at blive færdig – jeg er ved at være træt af det samme mønster igen og igen:)
Hvis den ellers passer i størrelsen, så tror jeg ikke den skal pilles op, men tror at den her er blevet liiiige et halvt nummer for stor, og så slasker den altså.. så der kom en ribkant på for en sikkerheds skyld.. Og ja, jeg er også vildt træt af det mønster :-/