Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg godt kan li’ at folde papir. Især op til jul dukker der gerne nye stjerner, ophæng mv op til samlingen.
De her diamanter lavede jeg første gang for flere år siden, men dengang lavede jeg kun en enkelt prøve, som siden er smidt ud. Denne jul skulle det være igen, og jeg har valgt at lave dem i en lidt kraftigere naturfarvet papir. Den tager tid at lave, men wauw hvor er det skønt, når papiret rigtig får lov til at udfolde sig.
DIY finder I lige her – jeg kan anbefale at bruge dobbeltklæbende tape til at lukke med.
Rundt omkring popper den ene julekonkurrence op efter den anden, og det er både skønt og dejligt, at nogle vil bruge tid og kræfter på at vi andre kan vinde noget (selvom jeg aldrig synes jeg vinder..). En pludselig ide kom til mig i aftes – jeg vil nemlig også have en julekalender, men den skal i stedet have fokus på DIY og ideer til hjemmelavede gaver – og det bliver hovedsagelig fra gode gamle rundt omkring indlæg, for jeg har ikke tænkt mig at stresse over at opfinde den dybe tallerken igen og igen.
Kalenderen kommer til at foregå på min Facebook-side, hvor jeg dagligt vil smide et link op til en eller anden god DIY-ide. Ideerne er ikke mine egne – nogle af dem vil stamme fra gamle indlæg fra min blog, mens andre vil være fra andre gode blogs rundt omkring. Og måske vil det også være i form af “nye indlæg” som i dag.
Følg med hvis I har lyst – rigtig glædelig december.
Sikke en god idé med julekalenderen! Det vil jeg glæde mig til at følge med i.
Anne og jeg har valgt at kombinere diy, tips og opskrifter med konkurrencer, så der er lidt for enhver smag. Håber du vil kigge ind til os og måske også deltage i konkurrencerne. Det kunne jo være du var heldig denne gang. 😉
Dine origami kugler er super smukke. Jeg har prøvet at lave en for nogle år siden, men blev ikke helt tilfreds med resultatet, og fik desværre kun lavet den ene. Måske jeg skal prøve igen i år. Papiret har jeg jo lige ved hånden – nu jeg arbejder på et trykkeri, så den undskyldning kan jeg ikke bruge. 😉
Rigtig god ide. Jeg vil kigge forbi:) God ide at slå sig sammen.
Min kalender kom til verden sent mandag aften, så jeg har overhovedet ikke forberedt noget. Men mon ikke det går. Jeg har også tænkt mig at lægge links ind til andres blogs. Der ligger så mange gode indlæg rundt omkring med et par år på bagen, som fortjener at komme frem i lyset igen:)
God weekend. Og god fornøjelse med diamanterne
Hej Christina
Kom lige forbi din blog, da jeg ville finde en opskrift på din diamant kugle, jeg havde fundet en instruktion på at lave på Pinterest og kunne ikke der fremkalde den igen.
Jeg tror, du vil inspirere mig fremover og vil bare lige sige hej – glad for, jeg kom forbi dig 🙂
Hej Hanna. Tak for din søde kommentar. Desværre kommer der stort set aldrig indlæg på længere. Men du kan altid følge med på instagram. Godt nytår til dig.