Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. Det kom jeg vist lidt til med det her tæppe. Jeg begyndte på det for evigheder siden, og da min veninde fik en søn før jul, skulle det blive hendes.
Men jeg nåede ikke at blive heeelt færdig til tiden. Og nu er jeg endelig færdig, men det har ligget klart til at blive sendt den sidste uge. Mega-ups. Han er jo snart vokset fra et babytæppe den lille purk. Forhåbentlig kan de bruge det i barnevognen når foråret kommer og på græsplænen når de små fusser skal ud og mærke græsset de første gange.
Mønsteret er fra Quince and co og hedder Camilla blanket. Jeg har strikket den i Hjertegarns Merino. Jeg har ikke fulgt maskeantallet i opskriften men haft 147 masker i stedet (12 kantmasker, 23 fane-masker og 2 masker mellem farnerne). Og den er strikket på pind 4.
Meget smukt!! Og så fantastisk en gave 🙂
Tak Anne. Nu glæder jeg mig til at få en vera-cardigan på pindene:)
Hvor stort bliver tæppet?
Det bliver omkring 75X75 med det maskeantal jeg har brugt. Jeg har brugt 320 g garn
Det er så pænt et baby-tæppe, og mon ikke det vækker stor lykke selvom det blev lidt senere færdigt en planlagt?
Agnes bruger stadig hendes barnevogstæppe som et lille hyggetæppe, der ligger ved hendes seng. Så det kan sagtens bruges længe efter de er vokset ud af barnevognen. 🙂
Tak for det. Det satser vi på:)