Jeg vil gerne gøre det til en mere fast del af bloggen at der kommer boganmeldelser. Det kunne også være med til, at jeg oftere hankede op i mig selv og få læst noget. I hele perioden med helt små børn har jeg næsten ikke læst, men det kommer mere og mere til mig igen. Og at fordybe sig i en bog og leve sig ind i det univers er altså skønt. Og faktisk bedre end en film synes jeg.
Når jeg læser, er jeg med årene blevet mere kræsen. Ligesom med fjernsyn gider jeg ikke læse (eller se) noget som jeg ikke bliver klogere af. Eller noget hvor det sproglige ikke udfordrer mig. Det er en fed fornemmelse at man faktisk lærer mere om samfund, historie og kultur samtidig med, at jeg får en god historie præsenteret.
Oftest kan jeg anbefale de bøger jeg læser – men hvis jeg ikke synes, en bog er god, dropper jeg den ofte – så de dårlige bøger, kommer jeg sjældent igennem:)
I denne omgang er det Signe og Patriarkens hændelige død, jeg vil give videre.
Signe er en autentisk roman skrevet af Signes svigersøn – Lars Johansson. Signe blev under krigen forelsket i en tysk (og gift) soldat og rejste ned til ham i slutningen af krigen. Historien herfra handler meget om hvordan de flygtede gennem Tyskland, deres kærlighed, kampen for at få hinanden, krigsfanger mm. Det lyder måske som en simpel fortælling, men der sker faktisk rigtig meget – og så er det endda den ægte vare pakket ind i en velfortalt historie.
Først og fremmest er den lang! 600 sider – og det tog mig faktisk mange sider at blive sådan rigtig fanget af den. Men det blev jeg til gengæld også – så meget at jeg næsten ikke kunne lægge den fra mig de sidste 300 sider. . Jeg er en sucker for historie – og det sjove er, at jeg bl.a læste den ned gennem Tyskland på vej mod Østrig og kom forbi de mindre byer de flygtede til i historien. Så føltes det ekstra autentisk.
Den kan anbefales! Og købes her.
Den næste bog er Leif Davidsens Patriarkens hændelige død. Første gang jeg læste Leif Davidsen var i 3.g og allerede dengang var jeg meget begejstret. Sidste år skrev jeg om “På udkig efter Hemingway”, som jeg har anbefalet vidt og bredt.
“Patriarkens hændelige død” finder sted i Rusland (og lidt Danmark). Adams er halvt russisk og da hans tvillingebror bliver dræbt i Rusland begynder han på egen hånd at finde til bunds i sagen. Undervejs hører vi også historien om sine forældres møde i Rusland og hvordan de dengang var tvunget til Danmark. De to historier bliver naturligvis filtret ind i hinanden, så det hele går på i en højere enhed.
Leif Davidsens bøger kan jeg især godt li’, fordi de giver et indblik i et helt andet samfund, politik mv – på en spændende måde. Jeg bliver klogere og det kan jeg li’. Jeg tyggede mig ret hurtigt igennem denne her – men den fangede mig ikke i nær så høj grad som “På udkig efter Hemingway”, men den var også svær at leve op til. Men den kan klart anbefales alligevel.
Den kan købes her.
Indeholder affliliates.
Signe er nemlig bare en helt vidunderlig bog – efterfølgeren er også værd at læse, selvom den ikke er helt ligeså spændende. Dejligt med lidt anbefalinger her på din skønne blog 🙂
Den må listen over “to-read” 🙂
Signe, den er nemlig rigtig god. Må jeg af ren og skær nysgerrighed spørge, hvad du så ser/bruger tid på i fjernsynet?
Jeg synes ofte jeg kommer i fælden “at ende foran flimmeren” hver aften, time efter time. Og shit der er meget skod, som kun handler om sygdom, krise og skrækhistorier. Ikke just opmuntrende.
God weekend.
Hej Sabine. Beklager det sene svar. Vores fjernsyn (eller forbindelse) har været i udu det meste af 2016 og nu er vi gået over til at streame fjernsyn i stedet. Det har betydet at vi tager aktiv stilling hver gang vi tænder for fjernsynet – den kører aldrig bare.. Der er nemlig RIGTIG meget skod.
Så for tiden ser vi meget lidt fjernsyn. Der er få ting jeg følger med i på DR og TV2 – Auktionshuset synes jeg er hyggeligt, den store bagedyst mv. Ellers er det meget dokumentarer på DR2 mv.
Vi har også et netflix abb, og især hvis jeg er alene hjemme sætter jeg en film på. Jeg har set nogle halvgamle klassikere med Meg Ryan, Tom Hanks osv og de er hyggelige at genopleve. Af serier har jeg slugt Downton Abbey, som jeg virkelig kan anbefale. Pt ser jeg Grand Hotel, som også er ret godt, men på spansk. Min mand og jeg er også lige gået i gang med Narcos-serien sammen.
Hvis vi ikke ser fjernsyn hører jeg nogle gange lydbøger i stedet – og strikker imens:)