• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

tøm køleskabet-kartoffelsalat

29/08/2017 Leave a Comment

Over sommeren, hvor kartoflerne er ekstra lækre, er det oplagt at lave kartoffelsalat. Jeg kan ikke li’ den oprindelige mayo-agtige kartoffelsalat, men kolde kartofler med pesto, vinaigrette eller andet.

Denne her, vi fik til aften, er lavet med en vinaigrette og rester fra køleskabet. Grundopskriften er den samme, men den kan varieres på masser af måder. I dag blev det kun med persille, for det var det eneste, hos vores gårdudsalg – men det kunne også sagtens være med dild, purløg, estragon,  basilikum osv.

Jeg elsker opskrifter, hvor vi bare kan bruge det vi har – og er i det hele taget ikke ret god til at følge opskrifter, for jeg synes tit det er træls at være slave af bestemte ingredienser.

Dagen efter kan du bruge den til madpakken. Hvis der er rester af fx kød, kan det skæres i tern og lægges i bunden af et glas – salaten ovenpå og så er madpakken klar. Jeg bruger Weck-glas – jeg eeeelsker Weck-glas og kan klart anbefale at gå sammen med nogle veninder eller kolleger og købe nogle pakker ind sammen – jeg plejer at bestille her.

Af fyld kan du bruge nærmest alt fra grøntsagsskuffen køleskabet – forårsløg, radiser, æbler, grøn salat, spidskål, gulerodsstrimler, ærter, rødløg, oliven, bagt aubergine osv..

Den kunne også peppes op med feta, ristede bacontern, pinjekerner eller noget helt fjerde

I dag så vores sådan ud:

Jeg kogte ca 800 g kartofler skåret i både. Da de var kølet af blandede jeg med en god håndfuld hakket persille og vinaigretten. Efterfølgende brugte jeg lækre nye discovery-æbler og edamamebønner.

Til vinaigretten brugte jeg:

4 spsk olie
2 tsk eddike – fx æbleeddike eller hvidvinseddike
1-2 tsk dijonsennep
en tryk citronsaft
smagt til med salt og peber

Velbekomme

 

Relateret

Filed Under: mad, opskrift

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy
For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski