Endnu en egostrik anno 2017 er blevet færdig – og denne her bliver endnu en favorit. Da jeg første gang så et lille glimt af Ankers cardigan fra Petite Knit, vidste jeg, at den skulle være et kommende projekt. Jeg synes den er viiildt flot i messing, som modelbilledet er strikket op i, men den var nærmest konstant udsolgt. En weekend så jeg, at Camilla Vad havde rabat på alt garn og så slog jeg til – og dermed blev det farven Henna rød, da det var en af de eneste, der var på lager.
Den farve har jeg ikke fortrudt! Jeg synes den er så smuk og efterårsagtig. Og meget flot til jeans, hvid og sort.
Mønsteret finder I lige her. Den er nem at strikke og selvom det er pind 3 er det gået overraskende hurtigt. Jeg har strikket i Camilla Vads lammeuld og til en str M har jeg brugt 270 gram. Så måske er der nok til en Ankers hue af resten?!
Den rundskårne hals har jeg altid været fan af – se fx her. Der findes et utal af Anker-modeller hos Petite knit – se bare her.
Hvordan kan jeg købe opskrift til den dejligt cardican og sende via e-mail