• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

–

30/12/2010 12 Comments

Vi er hjemme igen efter en lang juleferie hos vores familier. Okay vi kom i mandags, men nu var der i forvejen så stille på bloggen, at den nok kunne klare et par dage mere. Da vi skulle til at danse om juletræet var kameraet løbet tør for batteri. Så ingen billeder. Men det var en skøn jul, gode gaver, godt selskab og besøg af julemanden. Selma var ikke bange for ham – nærmere angst. Vi har fået os en rigtig pivskid må vi igen og igen erkende. Jonas stod for HELE julemiddagen – og han laver altså stort set kun mad for alvor den ene gang om året. Så ret sejt at jonglere både and i grill og steg i ovnen mm. Men uhm det blev en god og saftig and – det kan anbefales at grille sådan en.

Vi har også brugt juledagene til at få de møbler op, som vi påbegyndte malingen på for et stykke tid siden. Skabet havde ellers fået plads på Selmas værelse, men det er stjålet til køkkenet i stedet. Nu venter det på greb til skufferne og til for alvor at blive fyldt op af forskelligt grej.
Vi er glade for vores farvevalg og resultatet i vores køkken.

PS: nogle gange er priser helt vanvittige!! I sær på brugte ting. Vi købte dette skab til 150,- her i Viborg. Jeg fandt forleden et skab akkurat magen til på nettet, ikke sat i stand (dog med to glaslåger) – det var solgt! Men til 1650,-!!

Filed Under: diverse

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comments

  1. Anne says

    30/12/2010 at 3:58 pm

    Dejligt at I havde en god jul. Min niece er også lidt en pivskid. Hun blev bange for den dukke hun fik, fordi den sagde lyde. Engang blev hun også forskrækket af billedet af en tyr i en bog vi sad og læste. Måske ligger det i navnet 😉
    Lækre detaljebilleder af indeholdet i skabet, og så er det smukt med Eames-stolene i forskellige farver sammen.

    Rigtig godt nytår, Christina 🙂

    Svar
  2. Ida says

    30/12/2010 at 4:40 pm

    Rigtig god måde at få lidt farver ind i køkkenet på. Meget vellykket!

    Svar
  3. Rikke says

    30/12/2010 at 4:53 pm

    ..jeg er helt vild med skabet – og det var godtnok et kup til de penge!! og fed farve!!

    Jeg er helt ny her i blogland, men kik meget gerne forbi hvis du skulle få lyst. – jeg tuller rund i blogland på må og få for at møde mine nye “naboer”, 😉
    Jeg,- er mor til tre skønne unger på 6, 4 og 10½ måned. dagplejer, uddannet maler, kreativ og maler/sælger mine egne malerier. Elsker at få jord under neglene, rode i min have og hygge med familien på sofaen om søndagen.

    Godt nytår fra Rikke.

    Svar
  4. Bianca says

    30/12/2010 at 5:18 pm

    Glædelig bagjul… Håber Selma er kommet sig efter besøget af julemanden… Han kan være en farlig en.. 😉

    Super fedt farvevalg. Går selv ind for et køkken med glade farver.

    Kan kun give dig ret i at det nogen gange er vanvid, hvad der forventes betalt for brugte uistandsatte ting. Men er efterspørgslen der…

    Glæder mig til at se flere fine ting fra dig.

    Godt nytår!

    Svar
  5. Maiken says

    30/12/2010 at 5:55 pm

    Skabet er super fint, så det er ikke svært at forstå hvorfor det i stedet fik plads i køkkenet. Hvilke greb skal I have på? Det kunne være super fint med keramikgreb fra Anne Black?

    Selvfølgelig er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, men 1650 kroner er da en hamper pris! De absolut bedste steder at købte brugte ting er virkelig provinsen – og jo længere ud på landet jo bedre (i hvert fald i forhold til prisen!)…

    Vores julemand havde en suttekæde med, hvilket klart hjalp på Ingrids interesse og generthed.

    I må have et rigtig godt nytår i morgen. :o)

    Svar
  6. mette says

    30/12/2010 at 6:49 pm

    Superfine billeder, det ser virkelig pænt og hyggeligt ud i dit køkken.
    Og pyha – ham der julemanden er fæl. Vores yngste er bange for ham og for hajer!?
    -Mette : )

    Svar
  7. Christina says

    30/12/2010 at 8:46 pm

    Hej Anne – ja det lyder lige som vores Selma også.. Og godt nytår til dig:-)

    Hej Ida – tak for det. Det er altid spændende når man bare ser en lille bitte prøve af farven.

    hej Rikke – ja et kup! Jeg håber jeg falder over flere hos vores loppemand, men han siger de bliver revet væk. Og velkommen til. Jeg kigger forbi:-)

    Hej Bianca – jo tak.. og godt nytår til dig:-)

    Hej Maiken. Anne Black er helt sikkert med i vores overvejelser.. I forskellige farver.
    Det er godt vi bor i provinsen hvor priserne er lidt længere nede:-)

    Hej Mette – ja vores Selma er også bange for hajer. Som jeg i øvrigt ikke tror hun har nogen anelse om hvad er:-).. De er mærkelige de små:-)

    Mange hilsner Christina

    Svar
  8. Malene says

    30/12/2010 at 9:10 pm

    Det ser bare drøn godt ud. Lækre farver I har fået sat sammen 🙂

    Svar
  9. Heidi says

    30/12/2010 at 9:56 pm

    Hvor ser det skønt ud! jeg vil virkelig gerne have et skab som dit! heldige dig 🙂

    Svar
  10. Line says

    30/12/2010 at 10:18 pm

    Det er godt nok en fin farve.
    Jeg plejer også at tage et genbrugskig rundt i det jyske, når jeg er på besøg. Det er generelt billigere der. Men på den anden side set oplever jeg også at genbrugsbutikkerne bliver dyrere og dyrere. Har set ikea-ting som er dyrere i genbrugsbutikkere end i selve ikea, tsk tsk.

    Svar
  11. Julia Hausfrau says

    30/12/2010 at 10:19 pm

    Det ser knaldhamrende godt ud! Elsker den blå farve, den er bare helt rigtig. Godt nytår til dg og pivskiden 😉

    Svar
  12. Annchen says

    31/12/2010 at 1:25 pm

    Hvor er det flot!
    Elsker de skabe – og et er en super farve du har fundet til det.. Den minder lidt om mit sybords farve – og den kan jeg ikke få nok af;)
    Har selv et par af de fine skabe – men ingen med glaslåger.. Er lidt misundelig;)
    KH Anne – der også er mor til en lille bangebuks – hun fik (Endnu) et dyr med lyd og bevægelser til jul – og hun HADER dem!;) Julemanden fik dog et smil..

    Svar

Primary Sidebar

For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski