Vi er så heldige at mine forældres nabo meget gerne vil strikke. Og mine forældre, søskende og jeg er ofte de glade modtagere. Det er blevet til mange hjemmestrikkede hjemmesko, strømper, vanter, vaskeklude og små håndklæder. I går lurede hun fx at Selma, Bertram og jeg var hjemme, og så kom hun hurtigt forbi med et par vanter, der var næsten færdige. Selma skulle lige prøve dem an, og en time senere kom hun med de færdige. Hun tager helst ikke mod bestillinger – i hvert fald ikke ud over hendes faste reportoire. Men jeg tror nu alligevel, jeg skal spørge om hun ikke også strikker nogle strømper til mig. De gule gad jeg nemlig godt, at jeg kunne passe.
Og så må jeg lige indskyde at de farvede strikkede vaskeklude i sær er praktiske når man er i byen. Når vi har de typiske hvide IKEA-klude med, er vi altid i tvivl om hvilken klud der hører til hvilket barn.
I er vel nok heldige at have sådan en strikkedame:-)
Tusind tak for link Christina..
God weekend:-)
Skønt med strikkedame..;) kom til at tænke på at jeg lige har lånt “Til kaffeslabberas”, skøn bog om strikkedamer der møder designere/kunstenere…;)
Uha, sådan en produktiv dame måtte da ogsså gerne bo i huset ved siden af mine forældre.
Kh Shina
Der er ikke noget som lækker hjemmestrik.. 🙂
Lækre sager! Skønt med sådan en venlig strikker..;)
Nyd weekenden..
KH Anne
Ej hvor er det lækkert og hvor er jeg bare lidt misundelig på din strik producent 🙂 Knus