Selma og jeg bagte macarons i formiddags. Ofte er det lidt spændende med dem, men de gik rigtig fint! Der findes masser af opskrifter på macarons, så det vil jeg ikke gengive. Men et tip for mig til at få ægge-sukker-mandel-massen tilpas luftig er at vende mandelmel og flormelis ned til æggene af flere omgange. Når det hele er vendt deri, bruger jeg min dej-spartel til at “mase” luften lidt ud op ad siderne – giver det mening? Så bliver den lidt mere sej i det, men stadig luftig.
Og så skal pladerne selvfølgelig bankes godt mod bordet når de er sat på og hvile i 30 minutter på køkkenbordet, så luften danner et fast lag ovenpå kagerne inden bagning.
Indeni lavede jeg både en hindbærganache og en lakridsganache sammen, og det var fint til det søde, at der kom lidt syrlighed med. Jeg lavede en grundganache med hvid choko og fløde og delte portionen i to. I den ene kom jeg purerede, kogte hindbær (det kan man købe på frost nu – smart!) og i den anden lakridssirup og lakridspulver. Og ja – det ligner en lille hundelort, som ganachen er sat på kagerne, men jeg synes lige jeg ville vise, hvordan smagene var sat sammen:).
Kagerne blev lyserøde fordi Selma var med. Alverdens farver og des lige i køkkenet er ikke min stærke sag, men lidt rød frugtfarve havde vi da.
Mhm, macarons <3 noget af det bedste jeg ved. Drømte mig lige tilbage til Laduree i Paris 😉
Woooowww…..OGSÅ i køkkenet er du vist ret ferm! Jeg har aldrig turde kaste mig ud i selv at lave macarons, men de ser super lækre ud!
/tina
Wauw, de ser godt nok flotte og lækre ud 🙂
Lækkert!
Hvor har du opskriften fra Christina?
Jeg fulgte faktisk ikke helt en opskrift – jeg tog lidt hist og pist. Men det var vist 3 æggehvider, 100 g sukker (her bliver jeg lidt i tvivl!), 100 g. mandelmel og 200 g flormelis:)
Mmm, hvor ser de bare vildt gode ud! God idé med to slags ganache. 🙂