Da jeg kiggede mine billeder igennem blev det lidt af en blandet landhandel. Jeg har egentlig haft gang i mange sy- og strikkeprojekter men hverken fået det på her eller Instagram. Kameraet har også holdt orlov..
Det får mig til at spekulere på, hvilke indlæg I derude bedst kan li’? Strik, sy, mad, oplevelser….? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres mening. Dermed ikke sagt at der så kommer flere af den slags, men I er mange derude bag skærmen, som jeg slet ikke kender til, og jeg er ikke klar over, hvorfor I er endt lige her.
PS: det nederste billede er kammerjunkere vi bagte i dag – meget nemt og meget bedre. Opskriften er fra Arla.
Hej Christina
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg er havnet her, men her er hyggeligt. Jeg kan lide alle indlæg men er ikke den store strikker, så jeg synes bedst om oplevelser, familieliv og den slags. Tak for en dejlig blog!
Strikning! Det er derfor, jeg er havnet her:-)
jeg kan bedst lide at læse om det, som bloggeren brænder for at skrive om.. Følger mest kreablogs, men alt andet dagligliv er dejligt, hvis man kan mærke, at bloggeren vil noget med sit indlæg. Så fortsæt bare 🙂
Jeg kan bedst lide lidt af det hele. Variation er dejligt og jeg kan lide alle de emner du nævner ovenfor. Dog sluger jeg særligt dem du skriver om jeres hverdag og hvordan i får det til at hænge sammen.
En god blanding af det hele giver liv til en blog synes jeg.
En god blanding af det hele er meget hyggeligt
hilsen Birgit
Kære Christina
Tak for rigtig mange gode indlæg på Badelma Badutski.
Har fulgt bloggen siden du ventede Bertram og jeg er blevet ved at vende tilbage da jeg selv fik en søn det samme år i august:)
Kigger stadig ofte forbi da jeg synes du har mange fine og gode indlæg. Så fortsæt endelig:)
Kh. Mette
Jeg liker godt å lese om diverse krea prosjekter, men også litt familieliv. En god blanding altså 🙂
Jeg er helt enig med Malene – det er blandingen der giver liv til en blog. Jeg er vild med at læse med her, og sluger alle indlæg råt.
Strik og sy!