Jeg er en heldig kartoffel. Ikke nok med at jeg får lov til at have fag, hvor elevernes kreativitet får lov til at udfolde sig – jeg har også lige haft en gæstelærer på nogle af mine timer.
I kan måske huske, jeg tidligere har skrevet om Kristine Appel – det var lige her, hvor I kan se nogle af hendes (virkelig smukke) tryk. I sidste uge havde vi fordybelsesdage med vores elever – fabriksdage – og sammen med Kristine og jeg skulle en håndfuld elever lave linoleumstryk. Jeg er en novice, så jeg sugede lærdom til mig, og glæder mig til, at der også snart er tid til, at jeg skal prøve det af.
Eleverne lavede tryk over emnet “kalejdoskop”, og de startede ud med at klippe gækkebreve, så de kunne bruge de mønstre i deres færdige tryk.
Behøver jeg sige at det var mega fedt?
Hvor ser det godt ud, så skønt at det gamle håndværk stadig er i brug i skolen. Tilbage i 70èrne da jeg gik på seminariet var det også et hit.