• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

Pinse -16

16/05/2016 1 Comment

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Som jeg hurtigt skrev i fredags, har vi været i sommerhuset i weekenden. En overnatning med sypigerne, en overnatning med vores tre familier – 15 mand i alt, og sidste nat bare med vores fem-kløver. Det er en god blanding, af afslapning og hygge.

Meningen var jo at vi skulle sy og strikke. Men som om vi nåede at gøre nogle af delene?! Men hyggede os gjorde vi. Vi har gået lange ture og er blevet blæst godt igennem.

Jeg har skrevet mange indlæg om at være i sommerhuset – vi elsker det derovre, og vi er så glade for at have muligheden for at tage derover næsten, når vi har lyst. Sommerhuset ligger i et område ned til fjorden – og 4-5 km væk ligger Vesterhavet, så der er naturoplevelser af enhver art.

Selvom vi hyggede os meget, blev det også en kende for spændende. Sent lørdag aften, da vi skulle i seng, kunne vi af de åbne vinduer lugte røg. Der er selvfølgelig masser af brændefyrede sommerhuse omkring os, så jeg slår det hen, men Jonas går (heldigvis) en tur. Og ganske rigtigt var der brand i noget buskads et par huse nede af vejen. Jonas starter med at gå tilbage i os, og siger, at der er ild i noget græs, og vi går derhen igen. På det korte tid har det fået fat i træet, og bare mens vi står og snakker i tlf med alarmcentralen og vækket de tyskere, der lå og sov i huset, når det at blusse godt op. Så det blev opdaget på det helt rette tidspunkt. Det var klokken et om natten, og enhver anden aften, ville vi sikkert ligge i vores senge og sove.

Tyskerne havde en pulverslukker i bilen, så de får det hurtigt slukket, men alligevel kom der to brandbiler for at tjekke op på det. Vi er i et område, hvor alle huse er forbundet med buske og graner, og der er knastørt derovre (og skråt overfor ligger en mark fyldt op med tørre afskårne grene mv – gisp altså, hvis ilden fik fat i det). Selvom jeg ikke har særlig forstand på brande, tænker jeg, at det kunne være gået grueligt galt, hvis vi ikke havde opdaget det.

Højst sandsynligt er det en gnist fra deres grill, som havde lagt sig i græsset og ulmet i lang tid. Så husk lige at få låg på den i sommervarmen..

Det lyder måske lidt vildt – men det forløb altså ret stille og roligt;)

God kort uge til jer derude.

Følg også bloggen på facebook, bloglovin og instagram.

Filed Under: sommerhus, weekend

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comments

  1. fjord says

    16/05/2016 at 9:23 pm

    Godt Brandmand Jonas var med. Han er jo ret erfaren inden for den slags 🙂 Nej spøg til side. Godt der ikke skete noget og at i havde en dejlig dejlig miniferie.

    Svar

Primary Sidebar

For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski