• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

Lædertaske – en slags DIY

19/03/2018 2 Comments

I juleferien syede jeg min første lædertaske, og jeg lovede faktisk dengang at jeg ville prøve at skrive ned, hvordan jeg har gjort. Det tog mig så lige tre måneder – og flere har spurgt til den siden da. Men nu er den her. En slags DIY.

Jeg er ikke ekspert på området – jeg arbejder som regel efter princippet, at jeg kaster mig ud i det, og så løser det sig nok. Som jeg skrev i mit andet indlæg (om lædergrej og hvordan du kommer igang) er jeg en “glad amatør”.

Læderet til den første taske er tyndere end det, jeg har brugt til denne. Denne gang er det tykkelsen 2,0-2,2 og det er et 2. sorteringsstykke, som jeg har købt hos Læderiet. Det betyder at det var lidt billigere, men til gengæld nogle misfarvede pletter (som I garanteret ikke kan se på billederne) og et enkelt lille, sort insektbid. Der er ca plads til to tasker på det stykke, jeg købte og jeg gav omkring 700.

Denne tykkelse læder gør, at hjørnerne er noget irriterende at lave! Især fordi jeg gerne vil have syningen i hjørnet til at ligge på vrangsiden, men jeg har forsøgt at tage billeder undervejs, hvordan jeg fik det til at lykkedes (men det koster på fingerkræfterne).

1: Start med at skære dit læder til. Jeg bruger en cirkelskærer og en lang lineal. Min størrelse er: 47×84 cm (den første jeg lavede var lidt mindre). Midt på stykket laver du et indhak, som bliver til hjørnet (se billedet i min notesbog). Indhakkets størrelse er i mit tilfælde 14 cm x 7,5 cm – det betyder at syningen i siden af tasken lapper 1 cm ind over hinanden. Indhakket er selvfølgelig placeret i midten. I mit tilfælde betyder det at langsiden er: 35 cm + indhak 14 cm + 35 cm = 84 cm. Skriv gerne spørgsmål hvis det ikke giver mening. Indhakket er skåret med kniv, for det er svært at lave hjørnerne med cirkelskæreren.

2: Lav syhuller klar. Jeg har brugt en skærer til at lave en syrille. Afstanden til kanten er 0,5 cm (fordi så passer det med hjørnet, hvor jeg jo har lavet et overlap på 1 cm). I syrillen har jeg markeret huller for hver 5 mm. Først prikker jeg let for at markere hele vejen hen, og bagefter laver jeg hullerne. Sørg for at have lidt mange huller på begge sider, så det passer sammen! Sørg også for at have gjort dine kanten pæne – evt. med en kantskærer og noget voks.

Det nederste hul med hjørnet er i vinklen mellem side og indhak, så hullet både kan bruges i syningen i siderne og i bunden.

3: Det første hjørne er det nemmeste at lave, fordi du har mest plads. Jeg først syet lidt op i siden af tasken, for at holde det på plads. Bagefter har jeg vendt vrangen ud og syet hjørnet sammen fra vrangsiden. Sørg for at stramme godt i sømmene.

4: Nummer to hjørne er mere tricky – og måske gør jeg det ikke på den nemmeste måde – men here goes: Jeg vender vrangen ud, så godt jeg kan og syer hjørnerne sammen fra begge ydersider (se billedet herover). Da jeg nåede midten vendte jeg den så meget udad som muligt, så jeg både kunne begynde at sy siderne sammen – samtidigt med at jeg syede hen over midten, så den kunne blive fæstet til sidesømmen. Og så skal vrangen bare vendes helt ud igen.

Som sagt – det er besværligt!

Alternativt kan du jo sy hjørnet sammen på ydersiden. I så fald, vil jeg nok lave syrille nogen tættere på kanten, så der ikke stikker så meget læder ud. Det vil helt sikkert være meget nemmere!

5: Sy sidesømmen sammen.

6: Så skal hankene gøres klar. Jeg har skåret dem af samme læder som selve tasken (mine er 2 cm). Man kan også købe færdigskårne hanke, men jeg har ikke erfaring med at læderet er særlig lækkert, og farven vil være anderledes. Jeg har skåret kanterne til og vokset dem.

7: Mål op hvor din hanke skal være. Jeg har valgt, at de skulle nittes sammen. Min første taske er de syet på. Men det tog utrolig lang tid, og jeg synes faktisk ikke det blev vildt pænt.

Jeg har lavet en hul-skabelon, så jeg kunne markere med en syl, hvor hullet skal være. Nitterne er 9 mm ala dem her og banket i (husk at købe stempler til a banke dem i). Sørg for at placere dem i samme højde på tasken. Mine er nittet på indersiden – men det er jo en smagssag.

Og til sidst: giv den en gang læderfedt og du er done.

Husk at læse mit indlæg om værktøj mv inden du går igang.

Filed Under: diy, læder

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comments

  1. Michelle-Marie says

    20/03/2018 at 8:14 am

    Hold op hvor er den fin, og hvor får du det til at lyde overskueligt, måske skal jeg alligevel kaste mig ud i et lignende projekt 😀 Tak for inspiration og guide.

    Mvh. Michelle-Marie

    Svar
    • Christina says

      20/03/2018 at 3:46 pm

      Tak – godt du kan bruge det. Spring bare ud i det. Det er egentligt meget nemt at arbejde i læder.

      Svar

Primary Sidebar

For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski