Det er jo sådan det skal gøres. Tidligere har jeg brugt ryggen af en stol eller mandens arme, hvilket enten har betydet, at jeg skulle bevæge mig for stolen, eller at Jonas var lidt irriteret.
Men skamlen passer jo perfekt. Og jeg skal ikke sno rundt selv sammen med garnet.
Den ene vest er allerede halvvejs færdig – man når meget når man har sygt barn, som bare gerne vil ligge på en madras og sove. Den lille har det efterhånden bedre i dag – men hun har også brugt de sidste par dage på at brække sig eller “bummelumme” på alt – tæpper, dyner, tøj – og ikke mindst sin far..
Det var en da en fiks måde så manden ikke får ondt i armene 🙂
Rigtig god bedring til Selma.. ikke sjovt når det er de små der bliver hårdt ramt!
(jeg har tagget dig i dine bedste loppe/gamle fund hvis du har lyst)
God-bliv-nu-rask-uge til jer 😉
Kh Maria