En hel weekend – uden vagter – uden møder – uden planer. Det sker meget sjældent i vores familie! Vi har det med at planlægge utrolig mange ting når vi har fri, og ofte arbejder den ene af os på et eller andet tidspunkt i weekenden. Men nu har vi en, og havde egentlig planlagt tidligere på ugen at vi ville i sommerhus. Men det var frossent.
Så sent i aftes blev vi enige om, at vi kører til København. Lidt planer har vi lagt, så vi skal lige spise aftensmad og hygge hos farmor, og når semifinalen er slut kører vi afsted.
Billederne er fra Islands brygge, hvor vi oftest residerer, for her bor min ældste bror. Billederne er lånt af ham – det var også ham, der var vores bryllupsfotograf, og jeg glæder mig, til vi skal til Vietnam med ham, og han skal lære mig fifs med sit kamera, der er noget sejere end vores.
Det lyder vel nok dejligt med en tiltrængt weekend i hovedstaden. Jeg er kun lidt misundelig ;o)
Rigtig god tur!
Spontanitet er en fantastisk ting, men hænder alt for sjældent – især når man har fået børn!
Rigtig god weekend i Kbh:)
Ha’ en god tur! Jeg krydser også storebælt i dag – bare lige den modsatte vej;)
Rigtig rigtig god tur! Hvor er det smukke billeder!
Det lyder som en god idé med familietur til København – nyd det.
Og tak, fordi jeg må kigge med, du har en spændende blog. Kig også gerne ind forbi mig, arbejder for at få noget op at køre 🙂
Iih jeg elsker de der hængelåse på Bryggebroen. Jeg glæder mig over dem, hver gang jeg cykler over.
Rigtig dejlig spontan weekend til jer 🙂