Når man er alene hjemme i weekenden, er det fint at sætte sig i absolut ro på syværelset og få noget fra hånden. Selvom jeg elsker at strikke, elsker jeg virkelig også at lave hurtigt resultater på maskinen.
Kjolen er til Selma og fra en japansk (fransk) sybog. Det er første gang jeg syr denne kjole, men jeg synes der er sådan nogle fine detaljer. Og så har jeg bare noget med runde bærestykker – både i syning og strik. Nu mangler den bare lige knapper.
Den quiltede pung var til en kollega. Vi trækker gavevenner hvert år på arbejde. Selvom vi er omkring 20 mand med i puljen, er det lykkedes for mig tre gange på de sidste fire år, at trække den samme. Hun fik selvfølgelig også en købt gave ved siden af.
Jeg har syet masser af toiletpunge i tidens løb, men første gang en quiltet. Næste gang tror jeg, jeg laver den endnu tykkere.
Hold op hvor er den skøn den kjole, total gennemført! Det er rigtig yndigt det stof. Hvor er det fra!
Super fin kjole, virkelig lækre detaljer! Hvor er du altså dygtig:-)
Hurtige resultater??! Du er altså for vild, Christina 😉 Altid så fine ting du får lavet 🙂
Kjolen er så smuk! Jeg har også set mig lun på stoffet og planlægger også snarligt et besøg i stof og stil. Kh K:)
Det er et super smukt bærestykke – jeg tror også det ville gøre sig godt på en buksedragt…
Vildt flotte sager!
Hjort er det dog bare en skøn kjole. Lækre detaljer 🙂
Ej en dejlig kjole du har syet, den er virkelig skøn 🙂
Jeg er også helt vild med pungen, den er rigtig sød.
Hvor er den smuk; fine detaljer med læg og flæser. Og meget flot syet, du er virkelig dygtig 🙂
Jeg havde slet ikke spottet det var så fin en model ud fra billedet på bogen. Den bliver virkelig fin Christina. Jeg er imponeret over din produktivitet!
Du må sørme være god at være på gave med, for pungen er super fin. Jeg synes også de quiltede er mere lækre i kvaliteten.