• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

rustikke boller

12/09/2013 5 Comments

badelma_4317badelma_4318
badelma_4321

Jeg bager af og til “grydebrødet”. Og selvom det er meget meget nemt, er det også tidskrævende. Det er svært at nå og bage hvis man får gæster til brunch kl 10.

Nu har jeg eksperimenteret lidt med boller i stedet, som bruger lidt af hævemetoden fra grydebrødet, men er i stedet skåret ud i rustikke stykker.

Om aftenen blander jeg følgende (ca. 9 boller):

3,5 dl vand
10 g gær
1 tsk groft salt
80 g fuldkornsspeltmel
ca. 350 g hvedemel

Det kommer i køleskabet til næste morgen, hvor jeg vender det ud på et meldrysset bord, folder dejen et par gange og kommer det i et smurt ildfast fad og stiller det til hævning på køkkenbordet.

Når der er gået “et par timer” mere, vender jeg igen dejen ud på et meldækket bord. Her skal man passe på ikke at mase luften ud af dejen. Dejen bliver formet lidt lang og jeg skærer nogle brødstykker heraf med en dejskærer.

De bages i ovnen på 250 grader. Jeg har ladet pladen opvarme med ovnen. Mens de bager, puster jeg med en vandforstøver ind i ovnen med et par minutters mellemrum gennem hele bagningen. Jeg har bagt i 10 min – men forsøg jer frem.

Det er ikke raketvidenskab – men de får en lidt mere lækker skorpe end de traditionelle koldhævede boller, synes jeg. HELT klart bedst nybagte..

Relateret

Filed Under: brød, mad, opskrift

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comments

  1. Simone says

    12/09/2013 at 4:59 pm

    Mmm, de ser lækre ud 🙂

    Svar
  2. Fjord says

    12/09/2013 at 7:58 pm

    Kan kun sige de var virkelig gode:-) tak for sidst.

    Svar
  3. Nina says

    14/09/2013 at 8:22 pm

    Mums. Der er intet bedre end nybagte boller. Jeg eksperimenterer med surdej i bollerne, hvilket smager dejligt 😉

    Svar
  4. Nina says

    14/09/2013 at 8:22 pm

    Mums. Der er intet bedre end nybagte boller. Jeg eksperimenterer med surdej i bollerne, hvilket smager dejligt 😉

    Svar
  5. Mette says

    15/09/2013 at 10:11 pm

    De ser super lækre og meget “autentiske” ud, med den helt rigtige skorpe 🙂 Jeg bager nogen gange med lidt vand i bunden af en bradepande, når jeg bager brød. Jeg ved ikke om det giver helt samme effekt som her, men så undgår man at skulle åbne ovne og lukke varme ud under bagningen.

    Svar

Primary Sidebar

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy
For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski