Da Selma var omkring 3 år, blev der lavet perleplader hele tiden – som i HELE tiden. Men de har faktisk ligget stille i meget lange perioder siden da. Af og til laver hun en i børnehaven, men jeg tror faktisk stilheden omkring det, skyldes at hun er 5 år og godt kunne bruge flere “udfordringer” omkring det.
Nu fandt jeg dem frem forleden, fordi JEG havde lyst til at lave mønstre, og så synes hun pludselig også det er spændende – både fordi vi er sammen om det, men hun synes også det var sjovt at være med til at vælge farver, mønstre osv og vi udviklede på den sammen. Dagen efter begyndte hun på et mønster magen til bare i andre farver – alene. Det er måske kedeligt, men jeg tror, der er rigtig stor læring i at afkode og tælle sig frem til, hvor perlerne skal sidde – det er ren matematik.
Jeg er helt sikker på der er god læring i det på mange måder… Og så er der noget enormt afstressende over at sidde og nørkle med sådan nogle plader, og gøre sig virkelig umage
Ja man kan komme helt i flow når man sidder med det
Wow, så flotte mønstre!
Jeg tror da, at vi skal have fundet perlerne frem i morgen. Det er smart med farveopdelingen – er det nogle specielle beholdere, du har fået fat i?
Kh. Louise
Det er en hel kuffert med små beholdere i. Egentlig beregnet til søm, skruer osv. Min bror er elektriker så han har skaffet den til os. Men mon ikke silvan har noget lignende. Det er i hvert fald meget smart!
Hvor ser det smukt ud, det må være HAMA a lá mandala. Skønt!
ja nærmest – det giver i hvert fald den samme ro i kroppen:)
Vi har det på nøjagtigt samme måde. Mit kontor på job er klistret til med perleplader fra da hun startede i børnehave, men det sidste år har hun overhovedet ikke værdiget perlerne et blik. Men vi må ud og shoppe perler og i gang:-)
Wauuu, for fillan hvor er de bare FLOTTEEEE!!