• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

7 måneder

12/03/2014 9 Comments

badelma_6551 badelma_6553 badelma_6557Når jeg kigger tilbage på mine indlæg, kan jeg se, at Julius har fyldt meget lidt. Det er egentlig lidt med vilje, men på instagram spammer jeg gerne med babybilleder. Han er allerede syv måneder og røget lige ind i vores familie, som om han altid har været der.

Jeg har fået mange henvendelser fra jer mødre, som gerne vil vide, hvordan det er at være mor til tre, og hvordan det er at få børn tæt på hinanden. Både min svigerforældre og mine forældre har fire børn, så tre børn er jo ingenting, men alligevel højere end landsgennemsnittet så vidt jeg ved. Jeg vil gerne lave et særskilt indlæg om mine tanker omkring det på et senere tidspunkt.

Julius er syv måneder nu, og der er fuld fart over feltet med ham. Han er kropumulig at give ble på og møver sig fremad over det hele. I går fik han sig møvet halvvejs op på vores nederste trappetrin – gisp. Lige om lidt kan han kravle – han står på knæene og forsøger at hoppe fremad som en frø – krydsbevægelsen har han ikke helt styr på endnu.

Men selvom der er gang i den, har han været meget nem – han er altid glad (så længe mor og far er i hans synsfelt) og brokker sig sjældent. De eneste små humpler, vi har mødt med ham, er hans meget manglende lyst til at spise fast føde (- ja og så når han er syg!).

 

Relateret

Filed Under: familietid

Reader Interactions

Skriv et svar til Christina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comments

  1. Lena says

    12/03/2014 at 12:30 pm

    Hvor er han altså lækker ham Julius. Vi har også 3 børn – så skønt <3
    Og sikke et flot blogdesign du har fået, det ser vildt godt ud : )
    Kh Lena

    Svar
    • Christina says

      13/03/2014 at 12:26 pm

      Mange tak Lena. Og ja – tre børn er virkelig lykken. Herhjemme føler vi at det tredje barn lige har afrundet følelsen af vores fuldendte familie.

      Svar
  2. Maj-Britt says

    12/03/2014 at 2:13 pm

    Hej Christina

    Han er nu dejlig ham Julius. Vi følges jo ad på instagram og du ved jeg også har tre børn. Men jeg glæder mig til dit indlæg omkring tanker i forhold til det at have tre børn. Jeg synes at det på en og samme tid er både nemt og hårdt det med at få nummer tre. Og hvor er vi heldige at de tre’er børn er nemme:-)

    Jeg kender også til det med manglende lyst til fast føde. Martha er måske nok nysgerrig men det er ligesom hendes tunge ikke rigtig vil! Vores ældste Frederik gad heller ikke fast føde. Han blev sendt i vuggestue som 8,5 mdr hvor han blev ammet når jeg afleverede ham og når han blev hentet. På en god dag havde han spist lidt. Men ofte ingenting. Godt det kun var på halvtid! 🙂

    Maj-Britt

    Svar
    • Christina says

      13/03/2014 at 12:29 pm

      Hej Maj-Britt. Jeg synes også det tredje barn har været overraskende nemt – men når de alle tre er syge samtidig – eller på skift oveni hinanden – puh så ramler korthuset lidt.
      Julius har de sidste to dage rent faktisk åbnet munden og spist – før har han bare lukket munden fuldstændig til og drejet hovedet. Han virker ellers til at han godt kan li’ det – men jeg tror det er lidt et selvstændighedstrip han kører.. Nu er han forhåbentlig ved at være overbevist om, at det ikke er så tosset.

      Svar
  3. Louise Siri says

    12/03/2014 at 5:47 pm

    Skønne lille baby, hvor er han sød og har nogle dejlige kinder!

    Vil glæde mig til dit indlæg, om at være mor til tre. Jeg er mor til to drenge, og vi overvejer en tre’er på et tidspunkt.

    Louise Siri

    Svar
    • Christina says

      13/03/2014 at 12:30 pm

      Jeg kan kun anbefale en treer. De to store er SÅ forelskede i ham – han og vi har det som blommen i et æg.

      Svar
  4. Marie Bay says

    13/03/2014 at 9:18 am

    Hvor er han bare skøn, og hvor er det dejligt at læse, at min dreng ikke er den eneste her, som ikke vil spise fast føde. Vi prøver med alt, og det eneste der vil ned er frugtmos og en lille smule gulerødsmos. Han er lige blevet 6 måneder, så jeg skal nok ikke forhaste mig, men det er dejligt at vide, at man ikke er alene her i verdenen.

    Svar
    • Christina says

      13/03/2014 at 12:32 pm

      Det er SÅ frustrerende.. Jeg synes det lige er begyndt at hjælpe en smule. En veninde anbefalede at jeg måske nulstillede lidt, så det har vi næsten gjort. Nu prøver vi med grød 1 eller 2 gange om dagen og lader ham spise lidt rugbrødsstænger og skorper, så han kan udvikle sin mundmotorik lidt den vej.
      men jeg er overrasket over hvor meget det tærede på mine kræfter at end ikke en skefuld frugtmos vil han have indenbords.

      Svar
  5. Marie says

    13/03/2014 at 9:34 pm

    Han er skøn! Jeg nyder at følge med hos alle jer andre der har babyer på insta. Det er hyggeligt! Jeg forstår godt lysten til en 3’er, jeg vil også elske at give mine to flere søskende, men det bliver nok ikke til.
    Bertram bliver 4 mdr om fire dage, og jeg er en slem slem mor der allerede har givet ham en lille smagsprøve i dag på majsgrød (han er frygtelig sulten!) Og haps det var lige ham, han brugte endda tungen ordentlig så jeg blev faktisk lidt overrasket. Til gengæld har han fået den idé at vågne en time inde i hver lur og skal trilles videre i søvnen – mærkelig idé synes moderen der godt kunne bruge sovetiden på noget mere fornuftigt 😉

    Svar

Primary Sidebar

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy
For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski