Vi har har testet en ny app herhjemme, og jeg kan lige så godt skrive med det samme, at vi er ret begejstrede. Hovedløse apps findes der rigeligt af, så det er rart af og til at støde på en app, som man rent faktisk kan lære af, og som børnene synes er sjov.
Appen hedder småpenge og har til sigte at lære børn om mønters værdi, opsparing, varers værdi mv. Appen er udviklet i samarbejde med Sparnord. Selve spillet består af flere aktiviteter, som skal give børnene en fornemmelse af, hvad mønternes værdi er mv. Vi har Selma, der skal starte i 0. efter ferien og hun længes efter at lære, regne, skrive osv – og her er appen altså perfekt. Bertram på knap 3 kan også godt være med, fordi den er fornuftigt opbygget – men det der med at lære at regne, må han vente lidt med. I spillene skal man bla sortere mønter, handle i købmandsbutik, betale småregninger og spare op.
Til appen hører også en minibog med forskellige opgaver – bl.a. skal man prisfastsætte forskellige varer, og det har skabt god snak omkring, at det ikke nødvendigvis er store ting, der er dyre. Bogen kan I hente i lokale sparnord-banker eller bestilles lige her.
To ekstra plusser er også, at den er ganske gratis, og at den har en lækker grafik.
I kan hente appen her – eller selv søge i appstore på “småpenge”.
Jeg er blevet bedt om at anmelde appen af www.smaapenge.dk, men min vurdering er helt min egen.
App’en lyder ret interessant, men Fleur er nok for lille endnu. Hun går ellers meget op i penge, så måske jeg skal prøve at hente den alligevel, og se om vi kan hygge lidt med den. Når den er gratis, går det jo ikke så galt. 😉
Og hov, kan se du har gang i nyt layout – fint! 🙂
Tusind tak for en god anbefaling!! Hvor er det dejligt med nogle app’s der kan give nogen nyttig viden, samtidig med at være sjov. Vi har allerede hentet den, og bestilt bogen.
Louise Siri