Det der med at hækle eller strikke klude er blevet topmoderne må man sige. Sikkert fordi det går godt i spænd med to andre trends: ikke smide noget ud samt “rene produkter”. Især bliver der skrevet meget om mikroplast, som findes i de traditionelle blå-røde-gule karklude. Hvis man vil vide om mikroplast kan jeg anbefale at se det her afsnit af madmagasinet – her fortælles det bl.a hvordan det havner i vores fødevarer og hudplejeprodukter.
Hvis man lavet en googlesøgning på hæklede eller strikke karklude, kommer der bare af tips frem. Fælles er at de er super hurtige at få af nål eller pind, og det kan anbefales at have et lille lager til små gaver.
Den strikkede (røde) jeg har lavet er fra mønsterbogen fra Sandnes – købt her. Den er strikket i blomsterfrø.
Den hæklede er bare halve stangmasker i bageste maskeled. Undtagen den sidste i hver række, som er hæklet i begge maskeled, for at gøre den strammere i kanten. Den gule er hæklet i Mandarin Petit, som er super lækkert at hækle i. Der er kæmpe forskel fra denne til den billige bomuld fra fx søstrene osv..
Jeg tror mest, jeg er til hæklede klude, da hækling er lidt “strammere” end strikning. Tidligere har jeg hæklet sommerstykker, og jeg tror, det næste bliver make-up-pads.
Hvis man følger lidt med på Instagram, har man måske set, at Camilla fra @yarnfreakdk og @ksomkarla er lige på trapperne med en kludebog. Den har jeg høje forventninger til.
Skriv et svar