Endnu et egoprojekt kom af pindene sidste uge. Det har været et godt år so-far på egosiden. Jeg har både syet flere kimonoer (som jeg vist aldrig har lagt billeder ind af), strikket mors kosegenser, ingen dikkedarer og et sjal – kun til mig selv. Og nu er en cardigan godt igang og forhåbentligt færdig inden efterårferien er ovre.
Denne trøje hedder meget korrekt – egosweater. Den minder meget om ingen dikkedarer, men har rundere hals, er smallere i modellen, og så er den strikket på en halv pind større. Ribben er i drejet ret, og det er sååå pænt, synes jeg. Mønsteret kan kun købes hos Yarnfreak og vist kun sammen med garn.
Jeg kan især godt li’, at den er smallere, for jeg synes ingen dikkedarer (som også er rigtig fin) poser for meget ud over en skjorte, som jeg gerne vil bruge den til også. Så et meget fint alternativ.
Den er strikket i Yaku (støvet rosa) og kid silk fra Mayflower (gammelrosa) og jeg har brugt 5 nøgler af hver. Den er hurtig og nem at strikke. Jeg drømmer om en i knaldrød eller denne gigaflotte blå farve fra Madeline Tosh.
Som altid en smuk striktrøje fra dine pinde! Sikke en farve…sååå fin! Du er knageme god til farver….
Jeg synes at det er rigtigt for dig at ville have en mere tætsiddende strikketing – og at det får du netop med egosweataren – – men for mig er den største forskel mellem de to; no frill/ingen dikkedarer og egosweateren, at de stikkes fra hver sin ende så at sige. Og dermed vinder no frills/ingen dikkedarer, for mig, på point fordi den kan prøves så fint undervejs – og dermed fx laves smallere i bullen ….Men uanset så er de begge dejlige sweatre …. og strik til en selv ofte en mangelvare!
Rigtig god efterårsstrikketid!