Solskin så det batter og næsten sommerferie. I går tog eleverne hjem, og det var faktisk værre end jeg havde husket det. Pga. barsel er det to år siden jeg sidst var med til det. Men gennem sådan et skoleår knytter man sig til sine elever – nogle mere end andre – og derfor kan det virkelig også være hårdt for os lærere at sige farvel. For mit vedkommende kostede det altså et par tårer.
Til gengæld betyder det, at jeg næsten har sommerferie. To dage mere, og så er det helt slut. Så kommer det til at handle om bryllup og kreativitet igen. Et par sommerhatte er det allerede blevet til! Og så burde det næste projekt være sommerbukser, for vi er i stor mangel. Det er bare så kedeligt at sy bukser:-)
Hvor er de bare fine dine solhatte.
Jeg har selv gået på efterskole (syntes jeg kan huske det er sådan en du arbejder på?), og det er bare hårdt den sidste dag.
Heldigvis fandt jeg en sød kæreste på efterskolen og her 12 år efter er vi gift:-)
God sommerferie til dig.
De er bare super fine, især den sidste er jeg helt vild med 🙂 Og hvor er hun fin, med lette sommerbrune kinder 😉
Åh ja, sommerbukser det kender jeg alt til, vi har arvet tøj til Luna, i den størrelse hun er nu, er det tykke cowboybukser og fløjsbukser vi har, så jeg må vist også i gang igen…
Ha en god sommerferie 🙂 Glæder mig til at følge brylluppet her på bloggen…
Hvor er hun bare sød i sine fine solhatte!!
At sige farvel er aldri sjovt, kan godt forstå der kom et par tårer.
Men det bliver da dejlig for dig med ferie, så kan du rigtig konsentrere dig om at forberede bryllup:)
Det bliver dejligt med ferie:) Især nu hvor det endelig er sommer i Danmark!
Sikke nogle fine hatte, du har fået kreeret..:)
Lækkert med (næsten) ferie.. Her er jeg også lidt på arbejde i denne uge – bare for at forberede lidt – men skønt bare at kunne tage det i eget tempo og uden elever;)
Håber I er så godt med ift bryllup som I gerne vil..?:)
KH Anne
Sikke nogle flotte hatte, er det Elsebeth Gynther mønster? Jeg har også været igang med sommerhatte til min datter.Du er velkommen til at kigge forbi monikagrondal.blogspot.com
Kh
Monika
Hvor er hun yndig 🙂
Usch, dit indlæg sendte mig lige lukt tilbage til de TO gange jeg havde sidste dag på efterskolen. Pyh, det var hårde dage…Tårerne sprøjtede!
Må jeg spørge hvilken skole du arbejder på?
Kh. Julia
Hej piger – jeg håber I også kan/eller snart kan nyde ferien. Nu er det sidste lærermøde overstået, og så står det i alvor i brylluppets tegn.
Julia – jeg arbejder på Bjergsnæsskolen – en gymnastikefterskole i Viborg. Og jeg har faktisk selv været elev samme sted.