• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

lakridskarameller

19/11/2013 10 Comments

badelma_5414badelma_5416badelma_5421badelma_5409


badelma_5419

Sammen med Selma kogte jeg karameller i går – hun hjalp mest med at måle tingene op og komme i gryden, og så vogtede jeg ellers gryden som en høg, så ingen børn skulle kravle op og brænde sig på den brandvarme masse. Selma er meget interesseret i hvordan tingene skabes, og jeg synes også, der er en rigtig god læring i, at børnene lærer hvor tingene kommer fra.

Opskriften brugte jeg adskillige gange sidste år – så jeg vidste at det var en sikker vinder. Det er Ida’s opskrift på guldklumper, som jeg lavede mange gange (ups) sidste år med havsalt. Vi havde ikke lige havsalt – men til gengæld lakrids, så jeg byggede lidt videre (meget simpelt!) på Idas opskrift.

Det er også Ida, der har lært mig, at massen skal ramme præcis 122 grader – og så er karamellerne både seje og bløde.

Til Idas opskrift tilsatte jeg en skefuld salt lakridssirup fra starten af. Da massen nåede de 122 grader, tog jeg gryden af varmen og tilsatte 1-2 tsk lakridspulver. Efter massen kom i formen dryssede Selma også let med lakridspulveret.

Smagen af lakrids er ikke gennemtrængende, men fin til vores smag.

Filed Under: lakrids, mad, opskrift

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Comments

  1. Mette says

    19/11/2013 at 10:42 pm

    Mmm, hvor lækkert! Jeg har ikke haft succes med mine karameller endnu, men måske skulle man investere i et termometer og give det en chance mere 😉

    Svar
    • Christina says

      21/11/2013 at 10:16 pm

      Køb et termometer siger jeg bare. Ved de 122 grader bliver de ligesom dumle-slikkepinden

      Svar
  2. A + K = ♥ says

    20/11/2013 at 9:25 am

    Uhm, hvor ser de fine ud!

    – Anne

    Svar
    • Christina says

      21/11/2013 at 10:17 pm

      Det var de også – nu er de væk

      Svar
  3. Ida says

    20/11/2013 at 12:33 pm

    Ej hvor godt! Det der trick med 122 grader har altså også gjort den store forskel for mig.
    Jeg eksperimenterede for nylig med en ny variant med espresso og havsalt, det var altså også ret godt!

    Svar
    • Christina says

      21/11/2013 at 10:17 pm

      mm. en dag jeg har rigtig god tid tror jeg jeg vil overtrække med chokolade som en guldkaramel.

      Svar
  4. Mejse says

    20/11/2013 at 9:40 pm

    De ser urimeligt gode ud 🙂

    Svar
    • Christina says

      21/11/2013 at 10:18 pm

      Og de forsvandt usandsynligt hurtigt

      Svar
  5. Maiken says

    21/11/2013 at 8:06 pm

    Uhm, de ser vanvittig gode ude. De må vist hellere på min to-do-liste og et termometer på indkøbslisten (med mindre man kan bruge et stegetermometer?). Hvor køber du glukose?

    Svar
    • Christina says

      21/11/2013 at 10:19 pm

      Jeg har lige set sukkertermometer i dag i Søstrene Grene – 30-40 kroner mener. Jeg har købt glukosesirup fra Dansukker. Tror de fleste velassorterede dagligbutikker har det efterhånden.

      Svar

Primary Sidebar

For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski