Jeg havde en raglan i hovedet, som jeg ikke kunne finde det helt perfekte mønster på. Så jeg gik selv igang. Det er ikke raketvidenskab, for raglan er jo trods alt meget simpelt, og udgaver af præcis denne model findes der sikkert mange flere af derude.
Jeg kan godt li’, at den er åben i siden og jeg kan godt li’ at 99% af maskerne er ret-masker.
Den er strikket i en tråd blackhill højlandsuld (nattehimmel) og en tråd blackhill alpaca (antracit) på pind 3,5. Jeg har skrevet ned undervejs, hvad jeg har gjort, men indtil videre er den ikke afprøvet på en “model” – den er lidt for stor til Julius og lidt for lille til Bertram, men den kan garanteret bruges til J i vuggestuen til efteråret. Måske bliver mønsteret officielt engang, når der er fulgt op på proportionerne og måske strikket i flere størrelser.
Link til Ravelry.
Skriv et svar