I Viborg er vi så heldige at nogle kreative sjæle gerne vil yde lidt ekstra for os andre. En gruppe her i byen har bl.a sat sig for at lave en byhave for byens familier, og udover at drive haven er der jævnligt gode aktivteter for os – det er blandt andet Mejse, der står bag. Her i ferien har vi været nede og lave æblemost.
Vi købte en kasse “kasserede” æbler fra vores lokale gårdsalg, og det gav hele 10 liter æblemost (som meget hurtigt får ben at gå på).
Det var en super god aktivitet for os – især fordi nogle allerede havde dannet rammerne for os, så vi næsten bare skulle dukke op.
Det er et skønt tiltag for byen.
Helt vildt
Åh jeg bliver helt misundelig, vores gamle æbletræ som gav masser af æbler og saft til hele vinteren væltede i sidste storm, godt nok gror den nu igen i vandret stilling fordi den har en stor rod der stadig er intakt men det tager nok nogle år før vi igen kan nyde æblesaft i store mængder:)
Øv da! Vi har desværre ikke noget æbletræ selv, men med de æbler vi købte endte vi på 10 kr literen, så det var stadig ret billigt.