Et ret så lækkert strikkeprojekt er færdigt. Gennem det sidste år har jeg efterhånden set mange fine sjaler/tørklæder strikket op i lækre farver. Mit skulle være ensfarvet, så det passede til mest muligt, og det skulle være aflangt, så jeg kunne kaste det om halsen i stedet for skuldrene. Mønsteret blev i første omgang Stephen West’ Dotted Rays. Men men men.. Jeg begyndte på pind 4, men hullerne blev noget kluntede. I arrigskab trevlede jeg op, fandt et nyt mønster og gik ned til pind 3,5. Hullerne ville måske også være pænere på dotted rays med en mindre pind, men jeg havde brug for noget helt nyt projekt.
Jeg fandt et lignende fra Veera Välimäki – også med hulmønster men uden kant, som dotted rays. Mønsteret var meget nemt at gå til – utrolig mange retmasker og ellers lige ud af landevejen. Det hedder Secret of change.
Pga mindre pindstørrelse synes jeg, sjalet blev lidt for kort, da jeg var færdig. Så jeg åbnede op for maskerne igen og strikkede et parti mere (med syv masker mellem huller – giver mening, hvis du ser mønsteret:)). Og så fik det ønsket længde.
Garnet er Madeline Tosh merino light. Det er dyrt, men for hulan det er lækkert. Det håndfarvede garn giver et perfekt farvespil til et ensfarvet sjal. Og især efter vask er det bare helt uimodståeligt lækkert. Falder perfekt – både lidt tungt, men på en let måde. Næste gang jeg strikker sjal bliver det sikkert i samme garn. Jeg bruge ca 2,2 fed – jeg har ikke vejet sjalet.
Veera Välimäki har flere fine og simple mønstre – tjek fx den her, den her og den her.
Nu byder jeg (næsten) efteråret velkomment. Med det her sommervejr er det lige før, at jeg godt kan tage det i brug nu:)
Hvor ligger opskriften på det fin tørklæde?