• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • forside
  • om
  • strik
  • sy
  • inspiration/DIY
  • arkivet
  • kontakt

Badelma

Farve garn med avocado

05/10/2017 Leave a Comment

For et par måneder siden, så jeg en tutorial i at farve garn med avocadosten og skræller. Det anede jeg ikke man kunne! Jeg har før lånt g-uldpigernes farvebog, og jeg har haft VILDT lyst til at prøve. Men da jeg så avocado-filmen så det straks mere overskueligt ud.

Jeg har både set en film hos Woolapyk og læst en vejledning hos Tusindfryd – og læst flere udenlandske blogs. Jeg valgte en mellemvej mellem to førnævnte.

Her er hvad jeg brugte:
3×100 gram merino/silke fra garnudsalg (70 kr pr. 100 gram) – hvert fed havde jeg sat en laaang snor i, så den var nem at få op og rundt i gryden.
Avocado-sten – hakkes i mindre stykker – fra 5 avocadoer (jeg har gemt dem i fryseren). Stenene gør i øvrigt også at garnet holder på farven bagefter, så du behøver ikke tilføje bejdse.
Skræl fra 3 avocadoer

Dag 1: De hakkede avocado-sten og skræl kom jeg i en gryde og fyldte godt med vand – jeg ville gerne farve alt mit garn samtidigt, så det fik samme farve. Suppen gav varmede jeg til kogepunktet og lod det simre under svag varme og låg i 2 timer. Derefter ud på terrassen og stå til dagen efter.

Dag 2: Suppen fik endnu et opkog og simrede igen 1,5-2 timer – og så ud på terrassen igen og køle ned. Garnet kom jeg i blød i køligt vand – i en ren spand, så det kunne stå og suge godt med vand til sig inden og være klar til farvningen.

Dag 3: Suppen blev siet og hældt tilbage i gryden. Garnet – som havde stået i vandbad – fik kørt det værste af vandet fra sig, og sænket ned i farvesuppen. De lange snore i garnet sad udover kanten, så jeg nemt kunne få dem op. Suppen fik et langsomt opkog, og da det begyndte at småsimre skruede jeg ned på laveste blus og lod det stå 2 timer. Herefter lod jeg garnet være i gryden indtil det havde ramt stuetemperatur.

Husk ikke at give ulden store temperaturudsving og køre for meget rundt i det, i det varme vand. Det skal bare behandles stille og roligt.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville give det et opkog mere dagen efter, men det var stort set ikke mere farve i vandet. Så da vandet var kølet helt ned (først dagen efter) tog jeg det op, skyllede det i halvkøligt vand og kom feddene op i en spand med lidt uldvask. Efter 15 minutter skyllede jeg det igen i en spand med rent vand og gik udenfor og svingede det godt rundt, så det værste vand drypper fra. Og så til tørre.

På billederne ovenfor kan I se farven, da garnet var vådt og herunder garnet i tør tilstand – den tørrer noget lysere op. Farven er ikke 100% ens over det hele, men jeg rørte stort set heller ikke ved garnet i gryden og her har det ligget ret tæt. Så jeg tænker, det er derfor, at farven ikke er lige kraftig overalt. Men det er kun fedt med nuancer!

Nu overvejer jeg om jeg skal lave en ny suppe og farve to fed mere – en i kort tid og en i længere tid, så jeg har tre nuancer til et tørklæde. Men nu må vi se – denne her farve er VIRKELIG også pæn. Og garnet virkelig lækkert, så der skal nok komme et lækkert tørklæde ud af det.

Prøv det  – det er virkelig sjovt at eksperimentere med.

f

Filed Under: diy, garn

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

For godt 11 år siden tog bloggen sine første spæde skridt og mange ting er sket siden da. Men formålet har hele tiden været det samme - jeg har haft noget på hjerte, og jeg har gerne villet samle de ting jeg laver i garn, stof, papir, køkkenet osv, i en portfolio, som andre også kunne få glæde af. Dejligt du kigger forbi - læg gerne en hilsen

Hoteller i Thailand

Facebook

  • Bloglovin
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest

Kategorier

© 2017 Christina - Badelma-badutski