Her var den anden “adventsstage”. Jeg havde set de fineste sløjfer hos Clara og måtte gøre hende kunsten efter. de er meget hurtige og nemme at lave, så jeg endte hurtigt med at have en hel stak – så nu kom de altså på Kubus. Jeg er ikke selv helt overbevist om hvad jeg synes om det, men julen varer trods alt ikke så længe;)
I kan finde DIY på sløjfen lige her.
Jeg bliver vist aldrig en der laver juledekorationer med ler, gran og mos. Og det er til trods for at min mor altid gjorde det, da jeg var barn, og faktisk var/er ret godt til det.
Det er ligesom at adventkranse og kalenderlys kommer lidt bag på mig. I forhold til adventskransen er det godt, at man har en kubus. Denne her er pyntet med byBlank-stjerner. Jeg har også en anden kubus, som er noget mere pimpet, men den må komme på en anden dag. Kalenderlyset står i Anne Black-fad med det jeg liiiige kunne finde i julekassen – små finertræer, juletræer og kogler. Det ser ganske fint ud, hvis man ser bort fra at kalenderlyset er flækket på midten – billederne skjuler det vist ret godt..
Jeg har et utal af links til folderier på pinterest. Nu skulle det være, at jeg gjorde et indhug i dem.
Den 12-takkede stjerne er ny i mit repertoire. Den er forholdsvis nem, men i og med at der er tolv takker tager den lige lidt tid at folde.
Den fem-takkede er super-nem – og måske lidt kedelig.
Kransene har jeg lavet før og der hænger adskillige på vores juletræ. Der var et år, hvor jeg lavede så mange, at jeg sendte nogle af dem med i julekortene. De er hurtige og nemme at folde.
Tidligere har jeg også lavet en otte-takket stjerne, ninjastjernen og omegastjernen.
Jeg har strikket shorts til Julius. Han bruger oftest strømpebukser, for babyer taber alligevel hele tiden deres strømper. En kort beskrivelse af hvad jeg har gjort:
Jeg starter nedefra. Slå 48 m op på rundpinde 3 og strik rundt i rib – 2r2vr. Jeg brugte magicloop. Efter ca. 3-4 cm begyndte jeg at tage ud på hver side af m – som jeg satte ved startmasken af runden. Jeg tog ud således: 1 m p hver side af mærket på hver anden pind. Dette gentog jeg så jeg tog ud ialt fire gange – 8 ekstra masker. Lad masker hvile.
Strik et ben magen til.
Saml alle masker på rundpind og fortsæt i rib. Nu har du to valgmuligheder:
1: strik rib lige op indtil du skal lave huller til bindebånd.
2: strik rib, men tag masker ud bagpå rumpen og masker ind foran. Jeg tog to masker ind foran og bagpå hver 4. pind ialt fire gange – dette giver lidt ekstra plads bagi, men løsning 1 vil også virke fint.
Strik rib op til du skal lave huller (ca. 2 cm fra fuld længde) – mål evt. højden på et par strømpebukser eller bukser. Jeg strikkede hullerne således: *4rib, 2sm, slå om* – gentag en hel omgang og strik herefter yderligere et par cm. Luk af. Sno garn til bindebånd – eller du kan hækle eller flette.
Jeg har strikket i en tråd tvinni og en tråd alpaca1 – begge fra isager. Man kan sagtens bruge andet garn – mål benet på barnet, tjek strikkefastheden og få maskeantallet til at passe – maskeantallet skal bare være deleligt med fire for at ribben passer.
Vesten har jeg strikket efter eget mønster. Jeg har strikket rib – 1r1vr – og hver 8. omgang har jeg strikket en omgang vrang. Den er til salg lige her.
Min mor, Selma og jeg (og Julius) var til julemarked i dag på Nørlund slot i dag. Det ligger i nærheden af mit barndomshjem, så det var en hurtig smuttur. Vi gik tomhændede derfra, men det er utrolig flotte rammer (men nu er jeg også en mega-sucker for “historie”). Selma synes, det var “MEGA-kedeligt”, selvom jeg efter bedste forsøgte at pirre hendes fantasi med historier om konger og prinsesser, der garanteret havde holdt fester i lokalerne for mange år siden. Men jeg kan godt forstå hende – det var kedeligt for hende.
Min venindes forældre har i sin tid arbejdet på slottet, så jeg har engang fået inside-spøgelseshistorier derfra. Men jeg så intet til dem i dag;)
Jeg vil vove at påstå, at enhver børnefamilie har Lego Duplo i deres legetøjssamling. Vi har en kæmpesamling, for ikke nok med at vores børn har fået diverse pakker gennem årene – vi har også “arvet” min mands gamle duploklodser – det holder altså bare!
Vidste du at Lego Duplo har lanceret et digitalt magasin, som byder på downloads, konkurrencer og en god håndfuld legeideer. Især legeideerne, synes jeg, har været meget givtige. Jeg må erkende, at jeg en i en alder af 31 har mistet en anelse af min fantasi, og samtidig er det nødvendigt for børnenes leg, at vi voksne kan vise dem, hvad legetøjet også kan bruges til. Her er der i magasinet god inspiration. Fx er der et simpelt eksempel på hvordan man kan tælle med klodserne – først sætte en klods – så to klodser ved siden og så fremdeles indtil man har en “trappe”. Bertram er meget optaget af at tælle for tiden, så det ville være en rigtig god aktivitet med ham – men jeg ville nok ikke selv have tænkt på det.
Magasinet kan du se her – der er også en del opgaver, der kan downloades, som jeg tror Selma kunne få stor glæde af.
DERUDOVER kan du tage lidt forskud på julegaverne ved at deltage i en duplo-giveaway her på bloggen. Du kan vinde to pakker Duplo – et bygge-startersæt samt et byg-og-træk-sæt til de mindste.
Alt, du skal gøre for at vinde, er at svare på disse to spørgsmål:
Hvilket dyr indgår i logoet til Duplo?
Hvilke ideer kan du bruge fra magasinet?
Jeg trækker en vinder fredag d. 6. december.
Der er kommet lidt pynt op herhjemme. Men kun meget meget lidt. Og det er næsten kun fordi disse stjerner er mine favoritter og gerne må komme frem i god tid. De kan købes igen i år til en rigtig fin pris hos byBlank.
På grenene hænger også mine porcelænshjerter, som kan købes i min blog-popupshop – 3 stk 130 kr.
Klokken af æggebakke har Selma lavet – det var den hun begyndte på her.
Sikke en kold morgen. Og sikke en smuk morgen. Rim på græsset, langsom solopgang, vindstille, blå himmel – det er altså en favorit-tilstand her i vintermånederne.
Julius og jeg har været på pigeweekend (!) i Kbh. Han er stadig så lille, at hverken moren kan undvære ham eller omvendt. Vi har været sammen med mine ældste veninder fra folkeskolen. Vi ser ikke hinanden så ofte mere, og gennem årene har vi levet meget forskellige liv. Men vi har altid holdt fast og set hinanden et par gange om året, og nu er det især sjovt at se, hvordan vi alle ender det samme sted igen – mor, far, børn, fast arbejde, fast bopæl mv. Der er blevet snakket gamle dage, hvem kyssede med hvem dengang, hvor er gamle skolekammerater endt osv.
Vi har ikke haft nogle specifikke planer andet end at nyde byen og hygge os. Et af punkterne var dog pakkespil. Vi har gjort det før, men i år havde vi skruet en anelse op for beløbet. Det er altid hyggeligt og jeg fik fiiine gaver med hjem.
Julius har været topnem at have med. Han er bare glad, hvis han kan få lov til at sove, når han har lyst til det og snakke med søde piger, når han er vågen.
På disse to billeder er Julius og Bertram næsten lige gamle. Da jeg tog det af Julius tidligere i dag, kom jeg i tanke om Bertrams version og fandt det frem i gamle arkiver.
Julius ser noget bredere ud i ansigtet men jeg tror faktisk, det er huerne, der laver synsbedrag. De følger i hvert fald hinandens vægtkurve. Der var kun 5 grams forskel på fødselsvægten.
Selvom de er forskellige, er det vist også tydeligt, at de er fra samme støbeform. Eller er det bare moren der synes det?
Der er efterhånden en del af de her “dagbogs”-indlæg rundt omkring, og de er så hyggelige at læse. Jeg havde besluttet mig for at lave et omkring tirsdag – som dog viste sig at være noget utraditionel – men hvornår er det egentlig ugerne ligner hinanden?
Selvom bloggen har 4 års fødselsdag lige om lidt, og jeg ofte har billeder af hjem, børn mv, så synes jeg faktisk selv, at jeg er forholdsvis privat på bloggen. Måske har I en anden holdning til dette (?), men fx skriver jeg sjældent om mine børns personlighed mv. I dag skal I få et lille indblik. Det bliver helt uden billeder! Jeg har taget lidt, men det er simpelthen så få, at jeg slet ikke gider finde dem frem! Dagen blev vist lidt for travl, da jeg mest var alene med børnene.
Jeg er på barsel med Julius nu, og Selma og Bertram går i børnehave og vuggestue. De går i samme institution, hvilket er utrolig dejligt. Vi er meget glade for stedet og det samme er børnene. Og så er det såååå nemt at aflevere dem samme sted. Næste år starter Selma i skole, og den ligger heldigvis lige ved siden af.
Jonas er efterskolelærer – ligesom mig – og på den samme skole som mig. Det er ikke et 8-16 job at være efterskolelærer, men skæve arbejdstider giver os også frihed på andre tidspunkter.
Vores dage starter tidligt for tiden. Især Bertram står meget tidligt op – gerne 5.30, og nogle gange får han også vækket Selma her. Det er nærmest Julius, der sover bedst her i huset lige nu..
I dag kommer Bertram listende ind til os lidt i seks, hvilket egentlig er fint nok. Han sover stadig i tremmeseng, men kan kravle ud af den. Han kan sagtens ligge et stykke tid i vores seng og være helt stille og måske se lidt teletubbies. Vi køber os gerne en ekstra halv time på den bekostning, men ingen tlf/ipad før kl seks.
Selma kommer også hurtigt ind til os, men falder i søvn igen i mine arme – det er ikke så tosset når man som mor, får lov til det.
Kl 6.30 står Jonas og Bertram op – og Selma vågner en halv time senere. Julius kan godt sove længe, men ofte er der for meget støj eller ældre søskende, der tænder lyset mv, så I dag vågnede han også ved syvtiden.
Jeg bruger sjældent længe på at gøre mig klar. I dag har jeg ingen makeup på og så er min rutine faktisk kun at fyntørre hår. Det der med hudpleje har jeg aldrig gået særlig meget op i (udover en ansigtscreme)
Efter vi er blevet vasket spiser vi morgenmad sammen. Madpakkerne er smurte aftenen forinden, men der mangler lige frugt og grønt, som også bliver klaret her.
For at vi begge kan nå at komme ind og stemme, afleverer vi sammen i dag. Bagefter handler vi ind – de mest almindelige ting en børnefamilie skal bruge: Bleer og mælk. Vi forsøger kun at handle ind en gang om ugen, men mælk og frugt/grønt er rarere at få friske. Herefter ind og stemme. Vi er der 8.55, så vi står lidt i kø inden de åbner. Julius er faldet i søvn i autostolen og min mand løfter ham heri. En ældre dame i køen kommenterer, at det stakkels barn (altså Julius) næsten står på hovedet – hvilket altså ikke er tilfældet (det er vist umuligt i en autostol, man holder i hanken!?). Min mand er god til at tackle sådan noget og svarer blot med et smil: “nej han sover godt”. Jeg derimod raser indvendigt. Sådanne kommentarer kan virkelig få mit p.. i kog. Jeg skal spare jer for et større vredesudbrud.
Vi er nummer 3 og 4, der stemmer, og vi kører videre og læsser far af på skolen. Da vi kommer hjem vågner Julius, og jeg kan lige nå at pludre lidt med ham og få en kop kaffe, inden han skal spise og have sig en ordentlig lur.
Mens Julius sover plejer jeg at forberede aftensmad, ordne vasketøj og gøre lidt rent, inden jeg får “mortid”, men i dag er planen, at vi spiser aftensmad på skolen sammen med far, som har nattevagt (planer som senere bliver lavet om). I dag når jeg dog ikke meget andet end svare på mails og pakke ordrer afsted fra min blogshop. Vi spiser på skolen næsten en gang i ugen. Det er dejlig nemt og hyggeligt, og ofte er der flere af vores kollegers familier der også – foruden 150 elever.
Selma skal til lægen i dag, så jeg henter hende allerede kl 13.30. Her sover Bertram, så det bliver uden ham. Fint med mig for det er rigeligt at have to børn med ad gangen, og Bertram lystrer absolut heller ikke så godt som Selma.
Da vi er færdige hos lægen, er vi blevet lidt forsinkede og Julius (som jeg vækkede fra sin lur, da jeg skulle hente Selma) er blevet sulten. Så for at vi kan nå at hente Bertram til tiden, ammer jeg Julius i bilen på p-pladsen. Det har jeg faktisk aldrig prøvet før, men nød lærer….
Bertram er lige vågnet fra sin lur, da vi kommer i vuggestuen og har svært ved at vågne ordentligt. Og fordi han også er forkølet laver jeg en hurtig beslutning om, at S og B skal holde fri onsdag. For at få logistikken omkring bilen til at gå op, dropper vi derfor at spise på skolen.
Farmand har dog halvanden times pause/mellemtime, så vi kører omkring efter ham og så hjem alle fem – så kan vi lige nå at være sammen som familie kort men godt. Han kan herefter få bilen med på job igen, da han har eftermiddagstimer og derefter aften-nattevagt.
Bertram er meget træt, så han får lov til at se teletubbies og hvad der ellers er sjovt på youtube. Selma og jeg bruger tiden på at lave små sedler med vores navne og navnene på familien på “fars side”. Der skal nemlig trækkes gave-makkere til julegaven. Hun påbegynder også en hjemmelavet julekalender til Jonas og jeg. Når der bliver mørkt tidligt er vi oftest indenfor om eftermiddagen.
Aftensmaden er improviseret så det bliver rugbrøder med kyllingefrikadeller.
Normalt går vi ovenpå i stuen efter aftensmaden, hvor børnene leger og vi får frugt, inden de skal i seng. Normalt bliver de puttet 19-19.30, men fordi de står så tidligt op pt, presser jeg tiden lidt. Julius får sig en aftenlur, så det er også med at udnytte tiden, mens han sover, med at få nattøj på, børstet tænder, læst godnathistorier mv. Det kan være sin sag at putte tre børn alene på en gang – især fordi Bertram reagerer meget kropsligt på træthed. Han får en raket i røven så at sige!
Denne aften går det dog rigtig fint. Lige indtil kl 19 og de ligger i sengen, og jeg skal til at synge godnatsange. Så bliver Bertram ked af det, fordi far ikke er hjemme. Og i næste øjeblik opdager Selma sørme også, at hun savner far. Argh!! To utrøstelige børn uden nogen løsning på problemet. Og jeg ved tiden er knap før Julius vågner igen. Normalt græder de aldrig over, at de mangler en forælder, men måske er de bare for trætte!
Jeg får dem nogenlunde til ro og sunget godnatsange. De skiftes til at vælge, men det er altid de samme sange vi synger: altid frejdig, nu tændes der stjerner og “oldemors”.
Jeg kan høre Julius begynder at røre på sig, så de to store får et godnat, og de får sagt deres standardkommentar: “kom lige om lidt og sæt uret på”. Det er lidt ligesom en fodboldspiller, der skal binde sine snørebånd tre gange – det SKAL siges af Selma (og Bertram er også begyndt på det). Selvom vi kommer hende i forkøbet og siger det selv, skal den sætning også liiiige over hendes læber.
Julius vil egentlig gerne puttes med det samme igen, men jeg holder ham lidt hen, indtil der er ro på de to andre. Det kommer der hurtigt, og jeg kan amme J og putte ham også. Kl. 20.00 er der ro… Åh…. Den ro, der falder på der, ELSKER JEG.
Jeg starter aftenen med at rydde legesager op, vaske op, ordne lidt vasketøj mv. Og så skal der lige æltes en dej til rugbrød. Jeg laver også en slaskedej til boller, når nu S og B er hjemme onsdag.
Med kaffe, danskvand og karameller slår jeg mig ned i sofaen med strikketøj. Jonas har sendt en sms, om vi har haft en god dag/aften. Jeg svarer, at jeg dælme ikke håber, de vågner i nat og opdager igen, at de savner deres far. Han kommer trods alt først hjem 15.30 onsdag eftermiddag.
I stedet for at strikke kommer jeg til at skrive blogindlæg og surfe rundt i strikke- hækleopskrifter. Valget kører på TV ved siden af mig. Først kl 22.00 begynder jeg strikketøjet. Normalt går vi i seng ved 23.30-tiden, men jeg laver en aftale med mig selv om, at jeg SKAL gå i seng kl 23.00 – det bliver måske en travl nat ene mand.
Kl. 22.55 kalder Selma (ret bestemt) på mig, og da jeg når derind har hun blod i hele hovedet. Hun har fået næseblod (hvilket sker med jævne mellemrum, så det skræmmer hende ikke). Jeg løfter hende ud på badeværelsesgulvet og bliver overrasket over, at det virkelig bløder meget denne gang. Det holder ikke lige op. Selma halvsover fra det, og det stopper da efterhånden også igen. Hun kommer ind i sin seng igen og sover hurtigt videre. Blodpletterne på sengetøjet lader jeg være – jeg tør ikke risikere, at hun vågnede for meget op. Eller endnu værre – at Bertram vågnede, for hans sovehjerte er ikke nær så godt som Selmas.
Min plan om at gå i seng kl. 23.00 glider og først kl 23.30 når jeg i seng. Og her bruger jeg yderligere tid på at tjekke instagram, bloglovin, nyhederne og facebook. Ups..
Natten gik godt (!) – Bertram kom trissende kl 5.20, men lå og hvilede sig hos mig en næsten en time inden han spillede lidt på telefonen.
Nøj den blev lang.. Har I mon fulgt med hele vejen igennem?? En lille bid af vores hverdag. Og selvom den er utraditionel, tror jeg egentlig, den er meget almindelig. Man kan aldrig helt forudsige dagen med tre børn.
I kan læse lignende indlæg hos Ninna, Thea, Asli, Ulla – og sikkert flere endnu.
Sammen med Selma kogte jeg karameller i går – hun hjalp mest med at måle tingene op og komme i gryden, og så vogtede jeg ellers gryden som en høg, så ingen børn skulle kravle op og brænde sig på den brandvarme masse. Selma er meget interesseret i hvordan tingene skabes, og jeg synes også, der er en rigtig god læring i, at børnene lærer hvor tingene kommer fra.
Opskriften brugte jeg adskillige gange sidste år – så jeg vidste at det var en sikker vinder. Det er Ida’s opskrift på guldklumper, som jeg lavede mange gange (ups) sidste år med havsalt. Vi havde ikke lige havsalt – men til gengæld lakrids, så jeg byggede lidt videre (meget simpelt!) på Idas opskrift.
Det er også Ida, der har lært mig, at massen skal ramme præcis 122 grader – og så er karamellerne både seje og bløde.
Til Idas opskrift tilsatte jeg en skefuld salt lakridssirup fra starten af. Da massen nåede de 122 grader, tog jeg gryden af varmen og tilsatte 1-2 tsk lakridspulver. Efter massen kom i formen dryssede Selma også let med lakridspulveret.
Smagen af lakrids er ikke gennemtrængende, men fin til vores smag.
Så åbner vi!
Det er som sagt et meget begrænset varelager jeg har mig. Jeg takker for al interessen det allerede har fået, og håber ikke jeg skuffer nogle:).
Jeg har også lavet nogle vimpler til min blog-popupshop, som åbner i morgen ved aftentid.
Vimpler er nu ikke noget, jeg har produceret så meget af før, men denne her har ligget i tankerne et stykke tid. Den er ikke ret lang, men den passer lige til en barnvogn, på enden af tremmesengen, i vinduet, over reolen eller andet. Jeg tror faktisk, jeg kunne komme lidt op og slås med den, hvis den var for lang.
De bliver solgt i to farveskalaer fra i morgen. Jeg ligger link ud ved aftentid i morgen:)
Vi har flere gange været heldige at modtage legetøj fra Sylvanian families, men denne gang var det Bertram, der var heldig at få en bil. Glæden var stor og indenfor de første fem minutter, sagde han nok ca. 20 gange: “SÅ! Nu kører vi”, med masser af glæde og charme som Bertram kan udtrykke sig. De små ting har jeg gemt væk indtil videre. Det anbefales at 2-årige ikke leger med det i tilfælde af, at de kommer det i munden. Jeg tænker også, at der er stor fare for at tingene ganske enkelt bliver væk, hvis det er for småt.
Bertram kan ret gode lide biler, men især biler hvor han kommer mænd (og mus) indeni. Og det er nemt med det åbne tag. Dørene kan ikke åbnes og det er både godt og skidt. Godt, fordi samtlige af de biler/traktorer vi har, mangler dørene (de SKAL bare ikke være på).
Står der mon Sylvanian på jeres ønskesedler i år?
Dette indlæg er sponsoreret men billeder, tekst og holdning er min egen.
Tak for den foreløbige opbakning til min egen lille pop-up-shop her og på instagram. I er så vilde og jeg er SÅ taknemmelig. Nu håber jeg ikke, jeg kommer til at skuffe med mit ret lille udvalg..
En af tingene på hylderne er djævlehuer – en drenge- og en pigemodel, som jeg selv synes er blevet ret gode (hvis jeg selv skal sige det). Jeg har strikket dem i tre forskellige størrelser – 3-6-9 måneder, mens børn hovedstørrelser er jo relative, så jeg er liiiidt spændt på hvordan de passer.. Derfor er der også returret på djævlehuerne. De er strikket i merinould af en ret fast kvalitet, som sidder godt på hovedet.
De kommer til at koste 155,- pr stk – og der vil kun være seks styk til salg.
Jeg har masser af strikkede ting i tankerne, og hvis jeg havde bedre tid, ville hylderne bugne med strikvarer – men så skulle jeg have haft lidt bedre forberedelsestid til dette projekt (det må blive næste gang;)).
Jeg har haft noget i støbeskeen de sidste par uger. Jeg har faktisk haft voldsomt travlt, for jeg fik den ide for nylig, at jeg ville lave mit eget private julemarked – en blog-popup-shop. Den lukker igen d. 20 dec, og der er kun de varer, man kan se i butikken. Butikken åbner på mandag, hvis alt går som forventet – og her vil være lidt jul, lidt strik, lidt sy, lidt porcelæn, lidt øreringe..
More to come…
PS: man kan ikkw forudbestille (for det orker jeg ikke at holde styr på)
#1 Julius kunne blive et god bud til årets julemand. Han vokser svimlende hurtigt og som mine andre børn bliver han noget af en basse:).
#3 Selma fik en børne-symaskine i fødselsdagsgave. Lad os bare sige, at den nok ikke holder i tyve år – men hun elsker den. Indtil videre har vi syet små puder med fyld til små dukker, barbier mv. Jonas fik den ide at tage tråden ud og sy efter streger (som man gør ved symaskinekørekortet), og det giver faktisk rigtig god træning til at styre pedal, hænder, nål mv på en gang, og så falder tråden ikke hele tiden ud!
#4-5 I Karen Maries Kreamagasin var der sidste gang et forslag om at lave små klokker af æggebakker. Vi er ikke færdige endnu, men det har været hyggeligt for både Selma og jeg og sidde og lave kastesting i æggebakkerne – næste punkt er at finde perler og lave ophæng til dem. Kreamagasinet kan du abonnere på, og fra tid til anden sender Karen Marie små tips og tricks ud. Du kan tilmelde dig lige her. Det kan anbefales.
Det der mørke kan jeg nu egentlig meget godt li’.. Stearinlys, hygge, suppe, hyacinter mv falder ret godt i min smag, men jeg ved også, at når vi når slut januar, vil jeg gerne til at skifte årstid igen.
Sjovt nok har vi en forholdsvis forsigtig 5-årig (som dog er begyndt at springe ud i flere ting det sidste års tid) og en vildbasse af en 2-årig, som man nogle gange godt kunne tænke sig at spænde en lille smule fast (ja I ved forhåbentlig, hvad jeg mener:)). Men mørket er Bertram ret bange for. Hvis vi skal ud i bilen, mens der er mørkt, skal det helst være på armen af en voksen. Og Selma kan dermed være den gode storesøster, der står ved siden af og siger: “Der sker slet ingenting, Bertram”.
